Job 13
1 Lo, mine eye hath seen all this, mine ear hath heard and understood it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What ye know, do I know also; I am not inferior unto you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Notwithstanding I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But ye are plasterers of lies, ye are all physicians of no value.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh that ye would altogether hold your peace! and it would be your wisdom.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for Him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will ye show Him favour? Will ye contend for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Would it be good that He should search you out? Or as one mocketh a man, will ye mock Him?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He will surely reprove you, if ye do secretly show favour.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Shall not His majesty terrify you, and His dread fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your memorials shall be like unto ashes, your eminences to eminences of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what will.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Wherefore? I will take my flesh in my teeth, and put my life in my hand.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Though He slay me, yet will I trust in Him; but I will argue my ways before Him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 This also shall be my salvation, that a hypocrite cannot come before Him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold now, I have ordered my cause; I know that I shall be justified.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he that will contend with me? For then would I hold my peace and die.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Only do not two things unto me, then will I not hide myself from Thee:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Withdraw Thy hand far from me; and let not Thy terror make me afraid.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call Thou, and I will answer; or let me speak, and answer Thou me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are mine iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Wherefore hidest Thou Thy face, and holdest me for Thine enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Wilt Thou harass a driven leaf? And wilt Thou pursue the dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 That Thou shouldest write bitter things against me, and make me to inherit the iniquities of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly unto all my paths; Thou drawest Thee a line about the soles of my feet;
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 Though I am like a wine-skin that consumeth, like a garment that is moth-eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
