Jeremiah 15

1 Then said the LORD unto me: 'Though Moses and Samuel stood before Me, yet My mind could not be toward this people; cast them out of My sight, and let them go forth.

Og Herren sagde til mig: Om end Mose og Samuel stode for mit Ansigt, var min Sjæl dog ikke til dette Folk: Jag dem bort fra mit Ansigt, og lad dem gaa ud!

2 And it shall come to pass, when they say unto thee: Whither shall we go forth? then thou shall tell them: Thus saith the LORD: Such as are for death, to death; and such as are for the sword, to the sword; and such as are for the famine, to the famine; and such as are for captivity, to captivity.

Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaa ud? da skal du sige til dem: Saa siger Herren: Den, som hører til Døden, til Død; og den, som hører til Sværdet, til Sværd; og den, som hører til Hungeren, til Hunger; og den, som hører til Fangenskabet, til Fangenskab.

3 And I will appoint over them four kinds, saith the LORD: the sword to slay, and the dogs to drag, and the fowls of the heaven, and the beasts of the earth, to devour and to destroy.

Og jeg vil beskikke fire Slags over dem, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaa og Hundene til at slæbe bort og Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til at æde og til at ødelægge.

4 And I will cause them to be a horror among all the kingdoms of the earth, because of Manasseh the son of Hezekiah king of Judah, for that which he did in Jerusalem.

Og jeg vil gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, for Manasse, Ezekias's Søns, Judas Konges Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem.

5 For who shall have pity upon thee, O Jerusalem? Or who shall bemoan thee? Or who shall turn aside to ask of thy welfare?

Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk med dig? og hvo skulde vige af Vejen for at spørge, om det gaar dig vel?

6 Thou hast cast Me off, saith the LORD, thou art gone backward; Therefore do I stretch out My hand against thee, and destroy thee; I am weary with repenting.

Du har forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg udrakte min Haand imod dig og ødelagde dig; jeg er træt af at angre.

7 And I fan them with a fan in the gates of the land; I bereave them of children, I destroy My people, since they return not from their ways.

Og jeg kastede dem med Kasteskovl i Landets Porte; jeg har gjort mit Folk barnløst, ødelagt det, dog have de ikke vendt om fra deres Veje.

8 Their widows are increased to Me above the sand of the seas; I bring upon them, against the mother, a chosen one, even a spoiler at noonday; I cause anguish and terrors to fall upon her suddenly.

Deres Enker ere mig flere end Havets Sand; jeg bragte dem ved høj lys Dag en Ødelægger over den unge Krigers Moder; jeg lod pludselig Angest og Skræk falde over hende.

9 She that hath borne seven languisheth; her spirit droopeth; her sun is gone down while it was yet day, she is ashamed and confounded; and the residue of them will I deliver to the sword before their enemies, saith the LORD.'

Moderen til syv Sønner vansmægter, hun udaander sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, medens det endnu var Dag, hun blev beskæmmet og skammede sig; og det overblevne af dem vil jeg give hen for deres Fjenders Ansigt til Sværdet, siger Herren.

10 Woe is me, my mother, that thou hast borne me a man of strife and a man of contention to the whole earth! I have not lent, neither have men lent to me; yet every one of them doth curse me.

Ve mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, imod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg har ikke laant til nogen, og ingen har laant til mig, dog forbander enhver mig.

11 The LORD said: 'Verily I will release thee for good; verily I will cause the enemy to make supplication unto thee in the time of evil and in the time of affliction.

Herren siger: Sandelig, jeg løser dig, dig til Fromme; sandelig, jeg bringer Fjenden til bønligt at komme dig i Møde paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid.

12 Can iron break iron from the north and brass?

Mon Jern kan bryde Jern af Norden og Kobber?

13 Thy substance and thy treasures will I give for a spoil without price, and that for all thy sins, even in all thy borders.

Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ hen til Rov, ikke imod Betaling, og det for alle dine Synders Skyld og inden alle dine Landemærker.

14 And I will make thee to pass with thine enemies into a land which thou knowest not; for a fire is kindled in My nostril, which shall burn upon you.'

Og jeg vil føre dine Fjender over i et Land, som du ikke kender; thi en Ild er optændt i min Vrede, over eder skal den brænde.

15 Thou, O LORD, knowest; Remember me, and think of me, and avenge me of my persecutors; take me not away because of Thy long-suffering; know that for Thy sake I have suffered taunts.

Du ved det, Herre! kom mig i Hu, og se til mig, og hævn mig paa mine Forfølgere; tag mig ikke bort i din Langmodighed; vid, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

16 Thy words were found, and I did eat them; and Thy words were unto me a joy and the rejoicing of my heart; because Thy name was called on me, O LORD God of hosts.

Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!

17 I sat not in the assembly of them that make merry, nor rejoiced; I sat alone because of Thy hand; for Thou hast filled me with indignation.

Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Spottere og frydede mig; jeg sad alene, for din Haands Skyld; thi du har fyldt mig med Harm.

18 Why is my pain perpetual, and my wound incurable, so that it refuseth to be healed? Wilt Thou indeed be unto me as a deceitful brook, as waters that fail?

Hvorfor varer min Smerte evindelig? hvorfor er mit Saar ulægeligt og vil ikke lade sig hele? du er bleven mig som en svigefuld Bæk, som Vand, der ikke er bestandigt.

19 Therefore thus saith the LORD: If thou return, and I bring thee back, thou shalt stand before Me; and if thou bring forth the precious out of the vile, thou shalt be as My mouth; let them return unto thee, but thou shalt not return unto them.

Derfor siger Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg lade dig vende om, du skal staa for mit Ansigt; og dersom du tager det dyrebare ud fra det slette, skal du være som min Mund; de skulle vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.

20 And I will make thee unto this people a fortified brazen wall; and they shall fight against thee, but they shall not prevail against thee; for I am with thee to save thee and to deliver thee, saith the LORD.

Og jeg vil gøre dig til en fast Kobbermur imod dette Folk, og de skulle stride imod dig, men ikke faa Overhaand over dig; thi jeg er med dig, for at frelse dig og for at redde dig, siger Herren.

21 And I will deliver thee out of the hand of the wicked, and I will redeem thee out of the hand of the terrible.

Og jeg vil redde dig af de ondes Haand og udløse dig af Voldsmænds Haand.