Isaiah 54

1 Sing, O barren, thou that didst not bear, break forth into singing, and cry aloud, thou that didst not travail; for more are the children of the desolate than the children of the married wife, saith the LORD.

Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger Herren.

2 Enlarge the place of thy tent, and let them stretch forth the curtains of thy habitations, spare not; lengthen thy cords, and strengthen thy stakes.

Udvid Pladsen til dit Paulun, og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!

3 For thou shalt spread abroad on the right hand and on the left; and thy seed shall possess the nations, and make the desolate cities to be inhabited.

Thi du skal udbrede dig til højre og til venstre, og din Sæd skal arve Hedningerne, og den skal befolke de ødelagte Stæder.

4 Fear not, for thou shalt not be ashamed. Neither be thou confounded, for thou shalt not be put to shame; for thou shalt forget the shame of thy youth, and the reproach of thy widowhood shalt thou remember no more.

Frygt ikke, thi du skal ikke beskæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke komme til at blues; thi du skal glemme din Jomfrustands Skam og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.

5 For thy Maker is thy husband, the LORD of hosts is His name; and the Holy One of Israel is thy Redeemer, the God of the whole earth shall He be called.

Thi din Skaber er din Ægtemand, Herren Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.

6 For the LORD hath called thee as a wife forsaken and grieved in spirit; and a wife of youth, can she be rejected? saith thy God.

Thi som en forladt og i Aanden bedrøvet Kvinde har Herren kaldet dig, ja, som en Ungdomshustru, der var forskudt, siger din Gud.

7 For a small moment have I forsaken thee; but with great compassion will I gather thee.

Jeg har forladt dig et lidet Øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed.

8 In a little wrath I hid My face from thee for a moment; but with everlasting kindness will I have compassion on thee, saith the LORD thy Redeemer.

Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren, din Genløser.

9 For this is as the waters of Noah unto Me; for as I have sworn that the waters of Noah should no more go over the earth, so have I sworn that I would not be wroth with thee, nor rebuke thee.

Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor, at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig.

10 For the mountains may depart, and the hills be removed; but My kindness shall not depart from thee, neither shall My covenant of peace be removed, saith the LORD that hath compassion on thee.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

11 O thou afflicted, tossed with tempest, and not comforted, behold, I will set thy stones in fair colours, and lay thy foundations with sapphires.

Du elendige, af Stormen omtumlede! du, som ikke er trøstet, se, jeg vil lægge dine Stene i Blyglans og lægge din Grundvold med Safirer.

12 And I will make thy pinnacles of rubies, and thy gates of carbuncles, and all thy border of precious stones.

Og jeg vil gøre dine Murtinder af Rubin og dine Porte af Karbunkelstene og hele din Ringmur af dyrebare Stene.

13 And all thy children shall be taught of the LORD; and great shall be the peace of thy children.

Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.

14 In righteousness shalt thou be established; be thou far from oppression, for thou shalt not fear, and from ruin, for it shall not come near thee.

Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal intet have at flygte for, og langt fra Forfærdelse, thi den skal ikke komme dig nær.

15 Behold, they may gather together, but not by Me; whosoever shall gather together against thee shall fall because of thee.

Se, naar nogen er fremmed, skal han dog ikke være fjern fra mig; hvo som er fremmed hos dig, skal tilfalde dig.

16 Behold, I have created the smith that bloweth the fire of coals, and bringeth forth a weapon for his work; and I have created the waster to destroy.

Se, jeg har skabt Smeden, som blæser en Kulild op og udfører et Redskab til dets Gerning, og jeg har skabt Ødelæggeren til at fordærve.

17 No weapon that is formed against thee shall prosper; and every tongue that shall rise against thee in judgment thou shalt condemn. This is the heritage of the servants of the LORD, and their due reward from Me, saith the LORD.

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

A Dove is Sent Forth from the Ark