Ezekiel 2

1 And He said unto me: 'Son of man, stand upon thy feet, and I will speak with thee.'

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.

2 And spirit entered into me when He spoke unto me, and set me upon my feet; and I heard Him that spoke unto me.

Og der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, der talte til mig.

3 And He said unto me: 'Son of man, I send thee to the children of Israel, to rebellious nations, that have rebelled against Me; they and their fathers have transgressed against Me, even unto this very day;

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.

4 and the children are brazen-faced and stiff-hearted, I do send thee unto them; and thou shalt say unto them: Thus saith the Lord GOD.

Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:

5 And they, whether they will hear, or whether they will forbear — for they are a rebellious house — yet shall know that there hath been a prophet among them.

Og de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus), skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem.

6 And thou, son of man, be not afraid of them, neither be afraid of their words, though defiers and despisers be with thee, and thou dost dwell among scorpions; be not afraid of their words, nor be dismayed at their looks, for they are a rebellious house.

Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

7 And thou shalt speak My words unto them, whether they will hear, or whether they will forbear; for they are most rebellious.

Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.

8 And thou, son of man, hear what I say unto thee: be not thou rebellious like that rebellious house; open thy mouth, and eat that which I give thee.'

Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.

9 And when I looked, behold, a hand was put forth unto me; and, lo, a roll of a book was therein;

Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.

10 and He spread it before me, and it was written within and without; and there was written therein lamentations, and moaning, and woe.

Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve.