< Ecclesiastes 10 >
1 Dead flies make the ointment of the perfumer fetid and putrid; so doth a little folly outweigh wisdom and honour.
Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
2 A wise man's understanding is at his right hand; but a fool's understanding at his left.
Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
3 Yea also, when a fool walketh by the way, his understanding faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
4 If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for gentleness allayeth great offences.
Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
5 There is an evil which I have seen under the sun, like an error which proceedeth from a ruler:
Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
6 Folly is set on great heights, and the rich sit in low place.
Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
7 I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
8 He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh through a fence, a serpent shall bite him.
Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
9 Whoso quarrieth stones shall be hurt therewith; and he that cleaveth wood is endangered thereby.
Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
10 If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he put to more strength; but wisdom is profitable to direct.
Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
11 If the serpent bite before it is charmed, then the charmer hath no advantage.
Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
12 The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool will swallow up himself.
Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
13 The beginning of the words of his mouth is foolishness; and the end of his talk is grievous madness.
Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
14 A fool also multiplieth words; yet man knoweth not what shall be; and that which shall be after him, who can tell him?
Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
15 The labour of fools wearieth every one of them, for he knoweth not how to go to the city.
Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
16 Woe to thee, O land, when thy king is a boy, and thy princes feast in the morning!
Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
17 Happy art thou, O land, when thy king is a free man, and thy princes eat in due season, in strength, and not in drunkenness!
Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
18 By slothfulness the rafters sink in; and through idleness of the hands the house leaketh.
Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
19 A feast is made for laughter, and wine maketh glad the life; and money answereth all things.
Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
20 Curse not the king, no, not in thy thought, and curse not the rich in thy bedchamber; for a bird of the air shall carry the voice, and that which hath wings shall tell the matter.
Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.