< 1 Corinthians 8 >
1 NOW concerning the things sacrificed to idols, we know that we all have knowledge. Knowledge puffeth up, but love edifieth.
Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angaar, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab — (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
2 But if any man conceit that he knoweth any thing, he knoweth nothing yet as he ought to know.
Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke saaledes, som man bør kende.
3 But if any man love God, the same is known of him.
Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
4 Now concerning eating things sacrificed unto idols: we know that an idol is nothing in the world, and that there is no other God but one.
Hvad altsaa Spisningen af Offerkødet angaar, da vide vi, at der er ingen Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
5 For though there are gods so called, whether celestial or terrestrial, (as of this sort there are gods many, and lords many; )
Thi om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
6 but to us there is one God, the Father; of whom are all things, and we for him; and one Lord Jesus Christ, by whom are all things, and we by him.
saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
7 Howbeit there is not in all men this knowledge; but some having conscientious respect for the idol to this moment, eat the meat as sacrificed to the idol; and their conscience being weak, is defiled.
Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 But meat commendeth us not to God: for neither if we eat are we the better, or if we eat not are we the worse.
Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller staa tilbage, om vi ikke spise.
9 But take heed that this power of yours become not an occasion of stumbling to the weak.
Men ser til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
10 For if any man see thee that hast knowledge, sitting in an idol’s temple, shall not the conscience of him who is weak be emboldened to eat what is sacrificed to idols?
Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil saa ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
11 And the weak brother will be destroyed by thy knowledge, for whom Christ died.
Den skrøbelige gaar jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
12 But when ye sin so against the brethren, and wound their weak conscience, ye sin against Christ.
Men naar I saaledes synde imod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I imod Kristus.
13 Wherefore if meat give occasion of offence to my brother, I will in no wise eat meat for ever, that I give no cause of offence to my brother. (aiōn )
Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder. (aiōn )