< 1 Corinthians 11 >
1 BE ye imitators of me, as I am of Christ.
Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
2 Now I praise you, brethren, that ye remember me in all things, and hold fast the injunctions as I delivered them unto you.
Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
3 But I desire you to take notice that the head of every man is Christ; but the head of the woman is the man, and the head of Christ is God.
Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
4 Every man praying or prophesying, holding a veil over his head, dishonoureth his head;
Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
5 but every woman praying or prophesying with her head unveiled, dishonoureth her head; for it is one and the same thing, as if she were shaven.
Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
6 For if the woman be not veiled, let her hair be clipped: but if it would be scandalous for a woman to appear clipped or shaved, let her be veiled.
Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
7 For a man indeed ought not to veil his head, being the image and the glory of God; but the woman is the glory of the man.
Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
8 For the man is not from the woman, but the woman from the man.
Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
9 Also the man was not created for the woman, but the woman for the man.
Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
10 Therefore ought the woman to retain upon her head this badge of authority, because of the angels of the churches.
Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Nevertheless neither is the man without the woman, nor the woman without the man in the Lord.
Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
12 For as the woman was taken out of the man, so also is the man by the woman: but all things are of God.
Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
13 Judge among yourselves, is it decent for a woman to be praying to God without a covering?
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
14 Does not even nature itself teach you, that if a man wear long flowing hair it is a dishonour to him?
Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
15 But if a woman let her hair flow, it is an ornament to her; for the hair was given her for a covering,
men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
16 But if any man mean to be contentious about it, we have no such custom, nor the churches of God.
Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
17 But in the matter I am going to denounce, I do not commend you, that ye meet together not for the better, but for the worse.
Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
18 For in the first place, when ye assemble in the church, I hear that there are divisions among you; and I partly believe it.
For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
19 For there must be heresies among you, that they who are the tried ones, may be made manifest among you.
Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
20 When therefore ye assemble in the same place, it is not to eat the Lord’s supper.
Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
21 For one in the eating it taketh before another his own supper: and one is hungry, and another drinks to excess.
Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
22 What! have ye not houses to eat in and to drink? or despise ye the church of God, and make those ashamed who have none? What shall I say unto you? shall I praise you in this? I praise you not.
Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23 For I received of the Lord what also I delivered to you, That the Lord Jesus, in the night in which he was betrayed, took a loaf:
Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
24 and when he had blessed it, he brake it, and said, Take, eat; this is my body, which is broken for you: do this in remembrance of me.
takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
25 In like manner also he took the cup, after they had supped, saying, This cup is the new testament in my blood: this do, as often as ye drink it, in remembrance of me.
Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!”
26 For as often as ye eat this bread, and drink this cup, ye do shew forth the death of the Lord till he come.
Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
27 Wherefore, whosoever eateth of this bread, or drinketh the cup of the Lord unworthily, he is guilty of the body and blood of the Lord.
Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
28 But let a man examine himself, and so let him eat of the bread, and drink of the cup.
Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
29 For he that eateth and drinketh unworthily, eateth and drinketh condemnation to himself, not distinguishing the Lord’s body.
Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
30 For this cause many are diseased and infirm among you, and some asleep in death.
Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
31 For if we thoroughly judged ourselves, we should not be judged of the Lord.
Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
32 But being judged, we are corrected by the Lord, that we might not be condemned with the world.
Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
33 Wherefore, when ye meet together to eat the Lord’s supper, wait for one another.
Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
34 And if any man be hungry, let him eat at home; that ye meet not together for condemnation. And the other matters I will regulate when I come.
Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.