< Romans 7 >

1 Whether are you ignorant, O brethren, for I speak to those knowing the law, for the law hath dominion over a man for so long time as he may live?
Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
2 For a woman who is under her husband has been given to her husband by the law so long as he lives; but if the husband may die, she is free from the law of the husband.
Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
3 Then if she may be married to another man, her husband still living, she will be designated an adulteress: but if her husband may die, she is free from the law; and is no adulteress, though she is married to another man.
Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
4 So, my brethren, ye are dead to the law through the body of Christ, that ye should be married to another, to him who is risen from the dead, in order that we may bring forth fruit unto God.
Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
5 For when we were in carnality, the emotions of sins, which were through the law, did work in our members to bring forth fruit unto death.
Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
6 But now we have been made free from the law, being dead in that in which we were held; so that we serve in the newness of the spirit, and not in the oldness of the letter.
Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Then what shall we say? is the law sin? It could not be so; but I did not know sin except through the law: for indeed I had not known lusts, unless the law said, Thou shalt not covet.
Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.”
8 But sin, taking occasion through the commandment, did work in me all concupiscence; for without law sin was dead.
Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
9 But I was alive at one time without law: but the commandment having come, sin revived,
Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
10 and I died; and the commandment, which was unto life, the same was unto death.
men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
11 For sin, taking occasion through the commandment, deceived me, and through it slew me.
thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
12 So the law is indeed holy, and the commandment holy, and righteous, and good.
Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
13 Then did that which is good become death to me? it could not be so: but sin, that it may appear sin, through the good was working out death to me, in order that sin may be exceedingly sinful through the commandment.
Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
14 For we know that the law is spiritual: but I am carnal, having been sold under sin.
Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
15 For that which I do, I know not: for I do that which I do not will; but I do that which I hate.
Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
16 But if I do that which I do not will, I consent to the law that it is beautiful;
Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
17 but now it is no more I that do it, but sin dwelling in me.
Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
18 For I know that in me, that is, in my carnal mind, there dwells no good thing. For to will is present with me, but to do that which is beautiful is not:
Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
19 for the good which I will I do not; but the evil which I do not will, that I do.
thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
20 If I do that which I do not will, it is no longer I that do it, but sin dwelling in me.
Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
21 Then I find a law, that, to me wishing to do that which is beautiful, that the evil is present with me:
Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
22 for I delight in the law of God according to the inward man;
Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23 but I see another law in my members, warring against the law of my mind, and bringing me into captivity to the law of sin which is in my members.
men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24 O wretched man that I am! who shall deliver me from the body of this death?
Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
25 Thanks be unto God through Jesus Christ our Lord: then therefore with the mind I serve the law of God; but with carnality the law of sin.
Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

< Romans 7 >