< Matthew 27 >
1 And it being morning, all the chief priests and elders of the people took counsel against Jesus to put Him to death.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 And having bound Him, took Him away, and delivered Him to Pontius Pilate, the governor.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Then Judas, the one having betrayed Him, seeing that He was condemned, being seized with remorse, returned the thirty pieces of silver to the chief priests and elders,
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 saying, I sinned betraying the innocent blood. And they said, What is that to us? See thou to it.
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
5 And throwing down the money in the temple, he departed; and having gone away hung himself.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 And the chief priests, taking the pieces of silver, said, It is not lawful to put them in the treasury, because it is the price of blood.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
7 And taking counsel, they purchased with them the field of the potter, for a burying place for strangers.
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Therefore that field has been called, The field of blood, to this day.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Then the word having been spoken by Jeremiah the prophet, was fulfilled, saying, And they took the thirty pieces of silver, the price of Him that was valued, whom they of the sons of Israel did value;
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 and they gave them for the field of the potter, as the Lord appointed me.
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
11 And Jesus stood before the governor: and the governor asked Him, saying; Art thou the King of the Jews? And Jesus said to him, Thou sayest it.
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
12 And while He is accused by the chief priests and elders, He responded nothing.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Then Pilate says to Him, Do you not hear, bow many things they witness against you?
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
14 And He responded to him not one word, so that the governor marveled exceedingly.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 And the governor during the feast was accustomed to release to the multitude one prisoner, whom they wished.
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 But they had at that time a noted prisoner called Barabbas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Then they being assembled, Pilate said to them, Whom do you wish that I may release unto you? Barabbas? or Jesus who is called Christ?
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
18 For he knew that they delivered Him on account of envy.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 And he sitting on his tribunal, his wife sent to him, saying, Let there be nothing to thee and that just man: for this day I suffered many things in a dream on account of Him.
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
20 And the chief priests and elders persuaded the multitudes that they should ask Barabbas, and destroy Jesus.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 And the governor responding said to them, Which of the two do you wish that I shall release unto you? And they said Barabbas.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
22 Pilate says to them, Then what shall I do with Jesus who is called Christ? They all say to him, Let Him be crucified.
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
23 And the governor said, For what evil hath He done? And they continued to cry out more vociferously, saying, Let Him be crucified.
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
24 And Pilate seeing that he profits nothing, but rather an uproar supervenes, having taken water, washed his hands in the presence of the multitude, saying, For I am free from the blood of this just one: you shall see to it.
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
25 And all the people responding said, His blood be upon us, and upon our children.
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
26 Then he released unto them Barabbas. And having scourged Jesus, delivered Him up that He should be crucified.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Then the soldiers of the governor taking Jesus into the judgment hall, gathered to Him the whole band.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 And having divested Him, put on Him a scarlet robe:
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 and plaiting a crown of thorns put it on His head, and a reed in His right hand; and bowing the knee to Him, continued to mock Him, saying, Hail, King of the Jews!
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
30 And spitting on Him, they took the reed and struck Him on the head repeatedly.
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 And when they mocked Him, divesting Him of the robe, they put on Him His own raiment, and led Him away to crucify Him.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 And going out they found a Cyrenean man, Simon by name: they compelled him that he should bear His cross.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Having come to the place called Golgotha, which is called the place of a skull.
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
34 And they gave Him vinegar mingled with gall to drink: and tasting, He was not willing to drink it.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 And crucifying Him, they divided His garments, casting the lot,
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
36 and sitting down, they continued to watch Him there.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 And they placed over His head, His accusation written, THIS IS JESUS THE KING OF THE JEWS.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
38 Then two thieves are crucified along with Him, the one on the right and one on the left.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 And going by they continued to blaspheme Him, wagging their heads,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 and saying, Thou that destroyest the temple, and buildest it in three days, save thyself: if thou art the Son of God, come down from the cross.
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
41 Likewise also the chief priests mocking, with the scribes and elders, continued to say,
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 He saved others; He is not able to save Himself: if He is the King of Israel, let Him now come down from the cross, and we will believe on Him.
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 He trusted in God; let Him now deliver Him, if He wishes Him; for He said, I am the Son of God.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
44 And the thieves being crucified along with Him were also reproaching Him in the same manner.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 And from the sixth hour there was darkness over all the earth until the ninth hour.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 And about the ninth hour Jesus cried out with a loud voice, saying, Eli, Eli, lama sabachthani? that is, My God, my God, why hast thou forsaken me?
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
47 And certain ones of those standing there hearing, said, He is calling Elijah.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
48 And one of them running and taking a sponge, and filling it with vinegar, and extending it on a reed, gave Him drink.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 And others were saying, Let Him alone; let us see if Elijah comes about to save Him.
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
50 And Jesus again crying with a loud voice, gave up His spirit.
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 And behold, the veil of the temple was rent in twain from top to bottom, and the earth did quake; and the rocks were rent;
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 and the tombs were opened; and many bodies of the sleeping saints arose;
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 and having come out of the tombs after His resurrection came into the holy city and appeared unto many.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 And the centurion and those watching Jesus with him, seeing the earthquake, and the things which took place, feared exceedingly, saying, Surely this was the Son of God.
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
55 And many women were there looking on from a distance, who followed Jesus from Galilee to minister unto Him,
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 among whom was Mary Magdalene, and Mary, the mother of James and Joses, and the mother of the sons of Zebedee.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 And it being evening, a rich man came from Arimathea, whose name was Joseph, who himself also was a disciple to Jesus.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 He having come to Pilate, begged the body of Jesus. Then Pilate commanded that the body should be given:
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 and Joseph having received the body, wrapped it in clean linen,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 and placed it in a new sepulcher, which he hewed in the rock: and having rolled a great stone to the door of the sepulcher, departed.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 And Mary Magdalene was there, and the other Mary, sitting in front of the tomb.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 And on the following day, which is after the Preparation, the chief priests and Pharisees came together to Pilate, saying,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 Lord, we remember that that deceiver, while yet living, said, After three days I will rise.
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Command therefore that the tomb be made safe until the third day, lest His disciples having come, may steal Him away, and say to the people, He is risen from the dead: and the last error shall be worse than the first.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
65 Pilate said to them, You have a watch: go, make it safe as you know.
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
66 And having gone, they secured the tomb, sealing the stone, with the guard.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.