< Matthew 20 >
1 For the kingdom of the heavens is like unto a landlord man, who went out early in the morning to hire laborers for his vineyard.
Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
2 And having agreed with the laborers for a denarion per day, sent them into his vineyard.
Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
3 And having gone out about the third hour, he saw others standing idle in the forum:
Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
4 and he said to them, Go ye also into the vineyard, and whatsoever is right I will give you. And they departed.
og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
5 Again having gone out about the sixth and ninth hours, he did likewise.
Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
6 And about the eleventh hour having gone out, he found others standing; and says to them, Why stand ye here idle all the day?
Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
7 They say to him, Because no one hired us. He says to them, Go ye also into the vineyard.
De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
8 And it being evening, the lord of the vineyard says to his steward, Call the laborers, and give them their hire, beginning from the last even unto the first.
Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
9 And those having come about the eleventh hour, received each man a denarion.
Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
10 But the first having come supposed that they shall receive more; and themselves also received each one a denarion.
Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
11 But receiving it, they murmured against the landlord,
Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
12 saying, These labored one hour, and thou hast made them equal unto us, who bore the burden of the day and the heat.
Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
13 But he responding said to one of them, Comrade, I do thee no wrong; didst thou not agree with me for a denarion?
Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
14 Take thine own, and go. I wish to give unto this last one, even as unto thee.
Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
15 Is it not lawful for me to do as I wish with mine own? Is thine eye evil, because I am good?
Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
16 So the last shall be first, and first last.
Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
17 And Jesus going up to Jerusalem, took the twelve disciples privately, on the way and said to them,
Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
18 Behold, we go up to Jerusalem; and the Son of man shall be betrayed to the chief priests and scribes; and they will condemn Him to death,
„Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
19 and they will deliver Him to the Gentiles to mock, and scourge, and crucify Him: and on the third day He will rise.
og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”
20 Then the mother of the sons of Zebedee came to Him with her sons, worshiping and asking something from Him.
Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
21 And He said to her, What do you wish? She says to Him, Tell me that these my two sons may sit, the one on thy right, and one on thy left, in thy kingdom.
Men han sagde til hende: „Hvad vil du?” Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.”
22 And Jesus responding said, You know not what you are asking. Are you able to drink the cup which I am about to drink? They say to Him, We are able.
Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?” De sige til ham: „Det kunne vi.”
23 And He says to them, You shall indeed drink my cup, but to sit on my right, and on my left, this is not mine to give, but it belongs to those for whom it has been prepared by my Father.
Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.”
24 And the ten hearing were indignant concerning the two brothers.
Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
25 But Jesus calling them to Him, said, You know that the rulers of the Gentiles domineer over them, and the great ones exercise authority over them.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
26 It shall not be so among you; but whosoever may wish to be great among you, shall be your servant;
Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
27 and whosoever may wish to be first among you, shall be your slave:
og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
28 as the Son of man came not to be served, but to serve, and to give His soul a ransom for many.
Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.”
29 And they going out from Jericho, a great multitude followed Him.
Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
30 And behold, two blind men sitting by the wayside, hearing that Jesus is passing by, cried out, saying; Have mercy on us, O son of David.
Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”
31 And the multitude rebuked them, that they should keep silent. And they cried out the more, saying; Have mercy on us, O Lord, son of David.
Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”
32 Jesus standing, called them, and said, What do you wish that I shall do unto you?
Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?”
33 They say unto Him, Lord, that our eyes may be opened.
De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.”
34 And Jesus being moved with compassion, touched their eyes: and immediately they looked up; and followed Him.
Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.