< Luke 8 >
1 And it came to pass consecutively, that He was going through city and village, proclaiming and preaching the gospel of God, and the twelve along with Him.
Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 And certain women who had been healed of evil spirits and infirmities, Mary called Magdalene, from whom seven demons had gone out,
og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
3 and Joanna the wife of Chuzas the steward of Herod, and Susanna, and many other women, who were accustomed to minister unto Him from those things belonging to them.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 A great multitude being with Him, and coming to Him throughout every city, He spoke in a parable:
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 A sower went out to sow his seed. And while he was sowing, some fell by the way, and was trodden under foot, and the birds of the air devoured it.
„En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6 And other fell on the rock; and springing up, withered away, because it had no moisture.
Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 And other fell in the midst of thorns, and the thorns growing together, choked it out.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 And other fell into good ground, and springing up, produced fruit, a hundredfold. Speaking these things, He cried out, Let the one having ears to hear, hear.
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.” Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
9 And His disciples asked Him saying, What might this parable be?
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
10 And He said; To you it has been given to know the mysteries of the kingdom of God: but to the rest in parables; in order that seeing they may not see, and hearing they may not understand.
Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11 And this is the parable: The seed is the word of God.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 And there are those who hear by the wayside; then the devil comes, and takes away the word from their heart, lest they believing may be saved.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 And those on the stones are they who, when they may hear, receive the word with joy; and they have no root in them, who believe for a time, and in time of temptation they fall away.
Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 And that which falleth among thorns, there are those who hear, and going forward, by the cares and riches and pleasures are choked out, and bring forth no fruit to perfection.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 And that which is in the good ground, are those whosoever hearing the word in a beautiful and good heart, retain it, and bring forth fruit with patience.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 But no one having lighted a candle covers it with a vessel, or puts it under a bed; but he places it on a candlestick, in order that those coming in may see the light.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 For there is nothing hidden which shall not be made manifest; neither is there any thing concealed, which may not be made known and come into the light.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 Therefore see how you hear: for whosoever may have, it shall be given unto him; and whosoever may not have, it shall be taken from him, even that which he seems to have.
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.”
19 And His mother and His brothers came to Him, and were not able to reach Him on account of the crowd.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
20 And it was told Him, Thy mother and thy brothers stand without, wishing to see thee.
Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.”
21 And He responding said to them, My mother and my brothers are the ones hearing the word of God, and doing it.
Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.”
22 And it came to pass on one of the days, He and His disciples went into a ship. And He said to them, Let us go to the other side of the lake. And they were embarked.
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen;” og de sejlede ud.
23 And they sailing, He was asleep: and a storm of wind came down into the lake; and they were being filled, and imperiled.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 And they having come to Him, awakened Him, saying, Master, Master, we perish. And He having arisen, rebuked the wind and the wave of the water: and they ceased, and there was a calm.
Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.” Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 And He said to them, Where is your faith? And they being afraid were astonished, saying to one another, Who then is this, because He commands the winds and the water, and they obey Him?
Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?” Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?”
26 And they sailed into the country of the Gergesenes, which is over against Galilee.
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 And a certain man from the city, who a long time had demons, and did not wear clothing, and did not remain in the house, but in the tombs; met Him having come to the land.
Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 And seeing Jesus, and crying out, he worshiped Him, and said with a loud voice; What is there to me and to thee, O Jesus, Son of the Most High God? I pray thee torment me not.
Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.”
29 For He commanded the unclean spirit to come out from the man; for since a long time he had possessed him, and he was frequently bound, secured with chains and fetters, and smashing his bonds, was driven by the demons into the desert.
Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
30 And Jesus asked him saying, What is thy name? And he said Legion; because many demons entered into him.
Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?” Men han sagde: „Legion”; thi mange onde Aander vare farne i ham.
31 And he continued to intreat Him that He should not command them to depart into the abyss. (Abyssos )
Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos )
32 And there was a herd of many swine feeding in the mountain: and they continued to intreat Him that He should permit them to go into them. And He permitted them.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 And the demons having come out from the man, came into the swine: and the herd rushed down a precipice into the sea, and were strangled.
Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 And the herders seeing that which took place, fled, and proclaimed it in the city and in the country.
Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
35 And they came out to see that which had happened; and came to Jesus, and found the man, out of whom the demons had gone, clothed and in his right mind, at the feet of Jesus: and they were afraid.
Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 And those seeing reported to them how the demonized man was saved.
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 And all the multitudes of the surrounding country of the Gergesenes, asked Him to depart from them; because they were seized with great fear. And He having come Into the ship, returned.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 And the man out of whom the demons had gone prayed to be with Him. And Jesus sent him away, saying,
Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 Return to thy own house, and relate, how many things God has done unto thee. And he departed throughout the whole city, preaching how many things Jesus did unto him.
„Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 And it came to pass when Jesus returned, the multitude received Him; for they were all looking for Him.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
41 Behold, a man to whom was the name Jairus, and he was a ruler of the synagogue: and falling at the feet of Jesus, he continued to intreat Him to come into his house;
Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 for there was an only daughter to him, of twelve years, and she was dying. And while He was going the multitudes were thronging Him.
thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 And a woman being in an issue of blood twelve years, who having expended all her living with physicians, was not able to be healed by any of them,
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
44 and having come to Him behind, she touched the hem of His garment: and immediately the issue of blood ceased.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 And Jesus said, Who is the one having touched me? And all denying, Peter and the disciples with Him said, The multitudes crowd thee and press upon thee, and dost thou say, Who is the one having touched me?
Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”
46 And Jesus said, Some one touched me: for I know the power went out from me.
Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”
47 And the woman seeing that she was not concealed, came trembling, and falling down before Him, proclaimed on account of what cause she touched Him, in the presence of all the people, and how she was healed immediately.
Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
48 And He said to her, Be of good cheer, daughter; thy faith hath saved thee; go in peace.
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!”
49 And He yet speaking, a certain one comes from the house of the chief ruler of the synagogue, saying to him, Thy daughter is dead; trouble not the Teacher:
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”
50 and Jesus hearing, responded to him, saying, Fear not: only believe, and she shall be saved.
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.”
51 And having come to the house, He did not suffer any to enter except Peter, John, and James, and the father and mother of the child.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 And they were all weeping, and wailing over her: and He said, Weep not; she is not dead, but sleepeth.
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”
53 And they hooted at Him, knowing that she was dead.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 And having put all out, taking her by the hand, He spoke, saying, Child, arise.
Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!”
55 And her spirit returned, and she stood up immediately. And He commanded that something should be given to her to eat.
Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 And her parents were delighted: and He commanded them to tell no one that which had taken place.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.