< James 1 >
1 James, the servant of God and the Lord Jesus Christ, to the twelve tribes who are in the Dispersion, greeting.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Count it all joy, my brethren, when you may fall into manifold temptations.
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
3 Knowing that the trial of your faith works out endurance.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 But let endurance have its perfect work, in order that you may be perfect and whole in every part, lacking in nothing.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
5 But if any of you lack wisdom, let him ask God, who gives to all cheerfully and upbraids none; and it will be given unto him.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 But let him ask in faith, doubting as to nothing; for he that doubts is like unto a wave of the sea driven by the winds and tossed by the tempest.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 For let not that man think that he will receive anything from the Lord,
Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 the double-minded man, the most unstable in all his ways.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 But let the humble brother boast in his exaltation:
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 and the rich man, in his humility: because as the flower of the grass he will pass away.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 For the sun with a scorching wind has risen, and dried up the grass, and its flower fell off, and the beauty of its countenance perished: so indeed the rich man will pass away in his ways.
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Happy is the man who endures temptation: because, being proved, he will receive a crown of life, which God has promised to those who love him with divine love.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Let no one being tempted say, I am tempted from God. For God can not be tempted with evils, and he tempts no one:
Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud”; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 but each one is tempted by his own lusts, being drawn out, and enticed.
men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Then the lust, conceiving, brings forth sin; and sin, having been perfected, produces death.
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Be not deceived, my beloved brethren.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Every good gift and every perfect gift is from above, coming down from the Father of the lights, with whom there is no variation or shadow of change.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Of his own will begat he us by the word of truth, that we should be some first fruit of his creations.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
19 Know, my beloved brethren; but let every man be swift to hear, slow to speak, slow toward wrath:
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 for the wrath of man works not the righteousness of God.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Therefore having laid aside all filthiness and excess of evil, receive with meekness the engrafted word, which is able to save your souls.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
22 But be doers of the word, and not hearers only, deceiving yourselves.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 For if any one is a hearer of the word, and not a doer, he is like a man beholding his natural face in a mirror:
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 for he recognized himself, and has gone away, and immediately forgot what kind he was.
thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 But the one having looked into the perfect law which is the law of liberty, and having remained in it, not being a forgetful hearer, but a doer of the work, he shall be happy in his work.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 But if any one seems to be religious, bridling not his own tongue, but deceiving his own heart, the religion of that man is vain.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Pure religion and undefiled with God even the Father is this, to relieve the orphans and widows in their affliction, and keep himself unspotted from the world.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.