< Acts 8 >
1 And Saul was consenting unto his death. And there was a great persecution in that day against the church in Jerusalem: and all were dispersed abroad throughout the regions of Judea and Samaria, except the apostles.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 And godly men buried Stephen, and made great mourning over him.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 But Saul was laying waste the church, entering into the houses, and arresting men and women, he committed them to prison.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Therefore indeed, being dispersed abroad, they went everywhere preaching the word:
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 and Philip, having gone down to the city of Samaria, was preaching Christ to them,
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 And the multitudes were unanimously giving heed to the things spoken by Philip, while they were hearing and seeing the miracles which he was performing.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 For many of those having unclean spirits, roaring with a loud voice, went out: and many paralyzed and lame were healed;
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 and there was great joy in that city.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 And a certain man, by name Simon, was formerly practicing magic in the city, and bewitching the nation of Samaria, saying that himself was some great man:
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 to whom all from small even unto the great gave heed, saying, This one is the power of God, called Great.
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
11 And they gave heed to him, because for a long time he had deceived them with his magic arts.
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 But when they believed Philip preaching the gospel concerning the kingdom of God, and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 But Simon himself also believed: and being baptized, was constantly with Philip, both seeing the miracles and the great dynamites performed, was astonished.
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 But the apostles in Jerusalem, having heard that Samaria has received the word of God, sent to them Peter and John:
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 who, having come down, prayed for them, that they might receive the Holy Ghost.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
16 For he had not yet fallen on any of them: but they were only baptized in the name of the Lord Jesus.
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Then they laid their hands on them, and they received the Holy Ghost.
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 But Simon seeing that by the laying on of the hands of the apostles the Spirit was given, offered them money, saying,
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 Give me this power, that on whomsoever I may lay hands, he may receive the Holy Ghost.
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
20 And Peter said to him, Thy silver be unto destruction with thee, because thou hast thought to obtain the gift of God with money.
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 There is neither part nor lot to thee in this word: for thy heart is not right before God.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Therefore repent of this thy wickedness, and pray the Lord, if perchance the thought of thy heart shall be forgiven thee;
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 for I see thou art in the gall of bitterness and the bond of iniquity.
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
24 And Simon responding said, You pray to the Lord for me, in order that none of these things of which you have spoken may come upon me.
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
25 Then indeed, witnessing and speaking the word of the Lord, they returned to Jerusalem, and preached the gospel to many villages of the Samaritans.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 And the angel of the Lord spoke to Philip, saying, Arise, and go towards the south unto the way going down from Jerusalem to Gaza; the same is desert.
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
27 And rising up, he departed. And, behold, an Ethiopian man, a eunuch, an officer of Candace queen of the Ethiopians, who was over all her treasury, had been to Jerusalem to worship,
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 and was returning, and sitting upon his chariot he was reading the prophet Isaiah.
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 And the Spirit said to Philip, Go, and join yourself to that chariot.
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
30 And Philip running forth, heard him reading Isaiah the prophet, and said; Whether do you understand what you are reading?
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
31 And he said, How could I, unless some one shall guide me? And he called upon Philip coming up, to sit with him;
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 and the place of the scripture which he was reading was this, He was led like a sheep to the slaughter; and as a lamb before the one shearing him is dumb, so he opens not his mouth.
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 In his humiliation his judgment was taken away: and who shall declare His generation? because his life is taken from the earth.
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
34 And the eunuch responding to Philip, said, I pray thee, concerning whom does the prophet speak this? concerning himself, or some other man?
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
35 Philip opening his mouth, and beginning from the same scripture, preached Jesus to him.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 And while they were journeying along the road, they came to a certain water: and the eunuch says, Behold water; what doth hinder me from being baptized?
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
38 And he commanded the chariot to stand still: and they both came down into the water, both Philip and the eunuch; and he baptized him.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 And when they came up out of the water, the Spirit of the Lord caught away Philip; and the eunuch saw him no more: for he went on his way rejoicing.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 And Philip was found at Azotus: and going through he preached the gospel to all the cities, until he came to Caesarea.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.