< 1 Peter 2 >

1 Therefore having laid aside all evil, and all guile, and hypocrisies, and envyings, and all calumniations;
Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 like newly born babes, desire the pure milk of the word, in order that you may grow thereby unto salvation:
og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
3 if you have tasted that the Lord is good.
om I da have smagt, at Herren er god.
4 Unto whom going forth, to a living stone, indeed rejected by men, but elect with God, precious,
Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 and you, as living stones, are built up a spiritual house, into a holy priesthood, to offer spiritual sacrifices, acceptable unto God through Jesus Christ.
og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6 Because it runs thus in the scripture, Behold, I lay in Zion a chief cornerstone, elect, precious: and the one believing on him can not be ashamed.
Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.”
7 Therefore to you who believe he is precious: but to the unbelievers, the stone which the builders rejected, the same has become the head of the corner, and the stone of stumbling, and the rock of offence,
Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
8 who stumble over the word, disbelieving: unto which they indeed were appointed.
og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
9 But you are an elect race, a royal priesthood, a holy nation, a people unto conquest; in order that you may proclaim the virtues of the one having called you out of darkness unto his own marvelous light:
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
10 who at one time were no people, but now you are the people of God: who had not obtained mercy, lint just now having received mercy.
I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11 Beloved, I exhort you as pilgrims and strangers, to abstain from the carnal desire which wars against the soul;
I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
12 having your deportment beautiful among the Gentiles: in order that in whatsoever they calumniate you as evil doers, seeing from your beautiful works, they may glorify God in the day of his visitation.
saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
13 Submit to every human creature for the sake of the Lord: whether to the king as supereminent,
Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
14 or to governors, as those having been sent out by him unto the condemnation of evil doers, and the praise of those doing good;
eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
15 because thus it is the will of God, that doing good you should put to shame the ignorance of the ignorant people:
Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
16 as free, and not as having the freedom as a cover of evil, but as servants of God.
som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Honor all people; love the brotherhood with divine love; fear God; honor the king.
Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18 Servants, be submissive to your masters with all reverence; not only to the good and gentle, but also to the wicked.
I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
19 For this is grace, if, through the conscience of God, one bears sorrows and suffering unjustly.
Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
20 For what glory is there, if, committing sin and being buffeted, you endure it? But if, doing good and suffering you endure it, this is grace with God.
Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
21 For unto this you have been called: because Christ suffered for you, leaving you an example, that you may follow in his steps:
Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
22 who did no sin, neither was guile found in his mouth,
han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
23 who, being reviled, reviled not again; suffering, he threatened not, but gave up to the one judging righteously:
han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
24 who himself has borne our sins in his own body on the wood, in order that we, being made free from sins, may live unto righteousness: by whose stripe you are healed.
han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
25 For you have wandered away like sheep; but you have now turned to the Shepherd and Bishop of your souls.
Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.

< 1 Peter 2 >