Song of Solomon 1
Salomos Højsang.
2 Let him kisse me with the kisses of his mouth: for thy loue is better then wine.
Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Because of the sauour of thy good ointments thy name is as an ointment powred out: therefore the virgins loue thee.
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Drawe me: we will runne after thee: the King hath brought me into his chabers: we will reioyce and be glad in thee: we will remember thy loue more then wine: the righteous do loue thee.
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 I am blacke, O daughters of Ierusalem, but comely, as the tentes of Kedar, and as the curtaines of Salomon.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Regard ye me not because I am blacke: for the sunne hath looked vpon mee. The sonnes of my mother were angry against mee: they made me the keeper of ye vines: but I kept not mine owne vine.
Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
7 Shewe me, O thou, whome my soule loueth, where thou feedest, where thou liest at noone: for why should I be as she that turneth aside to the flockes of thy companions?
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 If thou knowe not, O thou the fairest among women, get thee foorth by the steps of the flocke, and feede thy kiddes by the tents of the shepheards.
Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 I haue compared thee, O my loue, to the troupe of horses in the charets of Pharaoh.
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Thy cheekes are comely with rowes of stones, and thy necke with chaines.
Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 We will make thee borders of golde with studdes of siluer.
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Whiles the King was at his repast, my spikenard gaue the smelll thereof.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 My welbeloued is as a bundle of myrrhe vnto me: he shall lie betweene my breasts.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 My welbeloued is as a cluster of camphire vnto me in the vines of Engedi.
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
15 My loue, beholde, thou art faire: beholde, thou art faire: thine eyes are like the doues.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 My welbeloued, beholde, thou art faire and pleasant: also our bed is greene:
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 The beames of our house are cedars, our rafters are of firre.
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
