Romans 11
1 I Demaund then, Hath God cast away his people? God forbid: for I also am an Israelite, of the seede of Abraham, of the tribe of Beniamin.
Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
2 God hath not cast away his people which he knew before. Know ye not what the Scripture sayth of Elias, howe hee communeth with God against Israel, saying,
Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
3 Lord, they haue killed thy Prophets, and digged downe thine altars: and I am left alone, and they seeke my life?
„Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.”
4 But what saith the answere of God to him? I haue reserued vnto my selfe seuen thousand men, which haue not bowed the knee to Baal.
Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.”
5 Euen so then at this present time is there a remnant according to the election of grace.
Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
6 And if it be of grace, it is no more of workes: or els were grace no more grace: but if it be of workes, it is no more grace: or els were worke no more worke.
Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
7 What then? Israel hath not obtained that he sought: but the election hath obteined it, and the rest haue bene hardened,
Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
8 According as it is written, God hath giuen them the spirit of slumber: eyes that they should not see, and eares that they should not heare vnto this day.
som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.”
9 And Dauid sayth, Let their table be made a snare, and a net, and a stumbling blocke, euen for a recompence vnto them.
Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
10 Let their eyes be darkened that they see not, and bowe downe their backe alwayes.
deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!”
11 I demaund then, Haue they stumbled, that they should fall? God forbid: but through their fall, saluation commeth vnto the Gentiles, to prouoke them to follow them.
Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
12 Wherefore if the fall of them be the riches of the world, and the diminishing of them the riches of the Gentiles, how much more shall their aboundance be?
Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
13 For in that I speake to you Gentiles, in as much as I am the Apostle of ye Gentiles, I magnifie mine office,
Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
14 To trie if by any meanes I might prouoke them of my flesh to follow them, and might saue some of them.
om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
15 For if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the receiuing be, but life from the dead?
Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
16 For if the first fruites be holy, so is the whole lumpe: and if the roote be holy, so are the branches.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
17 And though some of the branches be broken off, and thou being a wilde Oliue tree, wast graft in for them, and made partaker of the roote, and fatnesse of the Oliue tree.
Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
18 Boast not thy selfe against the branches: and if thou boast thy selfe, thou bearest not the roote, but the roote thee.
da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
19 Thou wilt say then, The branches are broken off, that I might be graft in.
Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
20 Well: through vnbeliefe they are broken off, and thou standest by faith: bee not hie minded, but feare.
Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
21 For if God spared not the naturall branches, take heede, least he also spare not thee.
Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
22 Beholde therefore the bountifulnesse, and seueritie of God: towarde them which haue fallen, seueritie: but toward thee, bountifulnesse, if thou continue in his bountifulnesse: or els thou shalt also be cut off.
Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
23 And they also, if they abide not still in vnbeliefe, shall be graffed in: for God is able to graffe them in againe.
Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24 For if thou wast cut out of the Oliue tree, which was wilde by nature, and wast graffed contrary to nature in a right Oliue tree, how much more shall they that are by nature, bee graffed in their owne Oliue tree?
Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
25 For I would not, brethren, that ye should be ignorant of this secret (least ye should bee arrogant in your selues) that partly obstinacie is come to Israel, vntill the fulnesse of the Gentiles be come in.
Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
26 And so all Israel shalbe saued, as it is written, The deliuerer shall come out of Sion, and shall turne away the vngodlinesse from Iacob.
og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27 And this is my couenant to them, When I shall take away their sinnes.
og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.”
28 As concerning the Gospel, they are enemies for your sakes: but as touching the election, they are beloued for the fathers sakes.
Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
29 For the giftes and calling of God are without repentance.
thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30 For euen as yee in times past haue not beleeued God, yet haue nowe obteined mercie through their vnbeliefe:
Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
31 Euen so nowe haue they not beleeued by the mercie shewed vnto you, that they also may obtaine mercie.
saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
33 O the deepenesse of the riches, both of the wisdome, and knowledge of God! howe vnsearcheable are his iudgements, and his wayes past finding out!
O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
34 For who hath knowen the minde of the Lord? or who was his counsellour?
Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
35 Or who hath giuen vnto him first, and he shalbe recompensed?
eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
