Psalms 94
1 O Lord God the auenger, O God the auenger, shewe thy selfe clearely.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Exalt thy selfe, O Iudge of the worlde, and render a reward to the proude.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Lord how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 They prate and speake fiercely: all the workers of iniquitie vaunt themselues.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 They smite downe thy people, O Lord, and trouble thine heritage.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 They slay the widowe and the stranger, and murder the fatherlesse.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Yet they say, The Lord shall not see: neither will the God of Iaakob regard it.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Vnderstande ye vnwise among the people: and ye fooles, when will ye be wise?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Hee that planted the eare, shall hee not heare? or he that formed the eye, shall he not see?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Or he that chastiseth the nations, shall he not correct? hee that teacheth man knowledge, shall he not knowe?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 The Lord knoweth the thoughtes of man, that they are vanitie.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Blessed is the man, whom thou chastisest, O Lord, and teachest him in thy Lawe,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 That thou mayest giue him rest from the dayes of euill, whiles the pitte is digged for the wicked.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Surely the Lord will not faile his people, neither will he forsake his inheritance.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 For iudgement shall returne to iustice, and all the vpright in heart shall follow after it.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who will rise vp with me against the wicked? or who will take my part against the workers of iniquitie?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 If the Lord had not holpen me, my soule had almost dwelt in silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 When I said, My foote slideth, thy mercy, O Lord, stayed me.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In the multitude of my thoughts in mine heart, thy comfortes haue reioyced my soule.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Hath the throne of iniquitie fellowship with thee, which forgeth wrong for a Lawe?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They gather them together against the soule of the righteous, and condemne the innocent blood.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 But the Lord is my refuge, and my God is the rocke of mine hope.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 And hee will recompence them their wickednes, and destroy them in their owne malice: yea, the Lord our God shall destroy them.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
