Psalms 90
1 A prayer of Moses, the man of God. Lord, thou hast bene our habitation from generation to generation.
(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2 Before the mountaines were made, and before thou hadst formed the earth, and the world, euen from euerlasting to euerlasting thou art our God.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Thou turnest man to destruction: againe thou sayest, Returne, ye sonnes of Adam.
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4 For a thousande yeeres in thy sight are as yesterday when it is past, and as a watch in the night.
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5 Thou hast ouerflowed them: they are as a sleepe: in the morning he groweth like the grasse:
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 In the morning it florisheth and groweth, but in the euening it is cut downe and withereth.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 For we are consumed by thine anger, and by thy wrath are we troubled.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Thou hast set our iniquities before thee, and our secret sinnes in the light of thy countenance.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 For all our dayes are past in thine anger: we haue spent our yeeres as a thought.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 The time of our life is threescore yeeres and ten, and if they be of strength, fourescore yeeres: yet their strength is but labour and sorowe: for it is cut off quickly, and we flee away.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Who knoweth the power of thy wrath? for according to thy feare is thine anger.
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Teach vs so to nomber our dayes, that we may apply our heartes vnto wisdome.
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Returne (O Lord, howe long?) and be pacified toward thy seruants.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Fill vs with thy mercie in the morning: so shall we reioyce and be glad all our dayes.
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Comfort vs according to the dayes that thou hast afflicted vs, and according to the yeeres that we haue seene euill.
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16 Let thy worke bee seene towarde thy seruants, and thy glory vpon their children.
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 And let the beautie of the Lord our God be vpon vs, and direct thou the worke of our hands vpon vs, euen direct the worke of our handes.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
