Psalms 90
1 A prayer of Moses, the man of God. Lord, thou hast bene our habitation from generation to generation.
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Before the mountaines were made, and before thou hadst formed the earth, and the world, euen from euerlasting to euerlasting thou art our God.
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 Thou turnest man to destruction: againe thou sayest, Returne, ye sonnes of Adam.
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 For a thousande yeeres in thy sight are as yesterday when it is past, and as a watch in the night.
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 Thou hast ouerflowed them: they are as a sleepe: in the morning he groweth like the grasse:
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 In the morning it florisheth and groweth, but in the euening it is cut downe and withereth.
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 For we are consumed by thine anger, and by thy wrath are we troubled.
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Thou hast set our iniquities before thee, and our secret sinnes in the light of thy countenance.
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 For all our dayes are past in thine anger: we haue spent our yeeres as a thought.
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 The time of our life is threescore yeeres and ten, and if they be of strength, fourescore yeeres: yet their strength is but labour and sorowe: for it is cut off quickly, and we flee away.
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Who knoweth the power of thy wrath? for according to thy feare is thine anger.
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 Teach vs so to nomber our dayes, that we may apply our heartes vnto wisdome.
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 Returne (O Lord, howe long?) and be pacified toward thy seruants.
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 Fill vs with thy mercie in the morning: so shall we reioyce and be glad all our dayes.
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 Comfort vs according to the dayes that thou hast afflicted vs, and according to the yeeres that we haue seene euill.
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 Let thy worke bee seene towarde thy seruants, and thy glory vpon their children.
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 And let the beautie of the Lord our God be vpon vs, and direct thou the worke of our hands vpon vs, euen direct the worke of our handes.
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
