Psalms 88
1 A song or Psalme of Heman the Ezrahite to give instruction, committed to the sonnes of Korah for him that excelleth upon Malath Leannoth. O Lord God of my saluation, I cry day and night before thee.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Let my prayer enter into thy presence: incline thine eare vnto my cry.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted among them that go downe vnto the pit, and am as a man without strength:
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Free among the dead, like the slaine lying in the graue, whome thou remembrest no more, and they are cut off from thine hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 Thou hast layde me in the lowest pit, in darkenes, and in the deepe.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Thine indignation lyeth vpon me, and thou hast vexed me with all thy waues. (Selah)
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 Thou hast put away mine acquaintance farre from me, and made mee to be abhorred of them: I am shut vp, and cannot get foorth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 Mine eye is sorowfull through mine affliction: Lord, I call dayly vpon thee: I stretch out mine hands vnto thee.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt thou shewe a miracle to the dead? or shall the dead rise and prayse thee? (Selah)
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall thy louing kindenes be declared in the graue? or thy faithfulnes in destruction?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall thy wonderous workes be knowen in the darke? and thy righteousnes in the land of obliuion?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But vnto thee haue I cryed, O Lord, and early shall my prayer come before thee.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Lord, why doest thou reiect my soule, and hidest thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 I am afflicted and at the point of death: from my youth I suffer thy terrours, doubting of my life.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Thine indignations goe ouer me, and thy feare hath cut me off.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They came round about me dayly like water, and compassed me together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 My louers and friends hast thou put away from me, and mine acquaintance hid themselues.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
