Psalms 86
1 A prayer of David. Incline thine eare, O Lord, and heare me: for I am poore and needy.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Preserue thou my soule, for I am mercifull: my God, saue thou thy seruant, that trusteth in thee.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Be mercifull vnto me, O Lord: for I crie vpon thee continually.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 Reioyce the soule of thy seruant: for vnto thee, O Lord, doe I lift vp my soule.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 For thou, Lord, art good and mercifull, and of great kindenes vnto all them, that call vpon thee.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Giue eare, Lord, vnto my prayer, and hearken to the voyce of my supplication.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 In the day of my trouble I will call vpon thee: for thou hearest me.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Among the gods there is none like thee, O Lord, and there is none that can doe like thy workes.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 All nations, whome thou hast made, shall come and worship before thee, O Lord, and shall glorifie thy Name.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 For thou art great and doest wonderous things: thou art God alone.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Teach me thy way, O Lord, and I will walke in thy trueth: knit mine heart vnto thee, that I may feare thy Name.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 I wil prayse thee, O Lord my God, with all mine heart: yea, I wil glorifie thy Name for euer.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 For great is thy mercie toward me, and thou hast deliuered my soule from the lowest graue. (Sheol h7585)
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 O God, the proude are risen against me, and the assemblies of violent men haue sought my soule, and haue not set thee before them.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 But thou, O Lord, art a pitifull God and mercifull, slowe to anger and great in kindenes and trueth.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Turne vnto me, and haue mercy vpon me: giue thy strength vnto thy seruant, and saue the sonne of thine handmayd.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Shew a token of thy goodnes towarde me, that they which hate me, may see it, and be ashamed, because thou, O Lord, hast holpen me and comforted me.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
