Psalms 86
1 A prayer of David. Incline thine eare, O Lord, and heare me: for I am poore and needy.
Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Preserue thou my soule, for I am mercifull: my God, saue thou thy seruant, that trusteth in thee.
Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
3 Be mercifull vnto me, O Lord: for I crie vpon thee continually.
Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Reioyce the soule of thy seruant: for vnto thee, O Lord, doe I lift vp my soule.
Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
5 For thou, Lord, art good and mercifull, and of great kindenes vnto all them, that call vpon thee.
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
6 Giue eare, Lord, vnto my prayer, and hearken to the voyce of my supplication.
Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
7 In the day of my trouble I will call vpon thee: for thou hearest me.
Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
8 Among the gods there is none like thee, O Lord, and there is none that can doe like thy workes.
Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
9 All nations, whome thou hast made, shall come and worship before thee, O Lord, and shall glorifie thy Name.
Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 For thou art great and doest wonderous things: thou art God alone.
Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
11 Teach me thy way, O Lord, and I will walke in thy trueth: knit mine heart vnto thee, that I may feare thy Name.
Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
12 I wil prayse thee, O Lord my God, with all mine heart: yea, I wil glorifie thy Name for euer.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
13 For great is thy mercie toward me, and thou hast deliuered my soule from the lowest graue. (Sheol h7585)
Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)
14 O God, the proude are risen against me, and the assemblies of violent men haue sought my soule, and haue not set thee before them.
Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
15 But thou, O Lord, art a pitifull God and mercifull, slowe to anger and great in kindenes and trueth.
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Turne vnto me, and haue mercy vpon me: giue thy strength vnto thy seruant, and saue the sonne of thine handmayd.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
17 Shew a token of thy goodnes towarde me, that they which hate me, may see it, and be ashamed, because thou, O Lord, hast holpen me and comforted me.
Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.
