Psalms 77
1 For the excellent musician Ieduthun. A Psalme committed to Asaph. My voyce came to God, when I cryed: my voyce came to God, and he heard me.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
2 In the day of my trouble I sought ye Lord: my sore ranne and ceased not in the night: my soule refused comfort.
Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
3 I did thinke vpon God, and was troubled: I praied, and my spirit was full of anguish. (Selah)
Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4 Thou keepest mine eyes waking: I was astonied and could not speake.
Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
5 Then I considered the daies of olde, and the yeeres of ancient time.
Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6 I called to remembrance my song in the night: I communed with mine owne heart, and my spirit searched diligently.
Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7 Will the Lord absent him selfe for euer? and will he shewe no more fauour?
Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8 Is his mercie cleane gone for euer? doeth his promise faile for euermore?
Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
9 Hath God forgotten to be mercifull? hath he shut vp his teder mercies in displeasure? (Selah)
Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10 And I sayde, This is my death: yet I remembred the yeeres of the right hand of the most High.
Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
11 I remembred the workes of the Lord: certainely I remembred thy wonders of olde.
Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12 I did also meditate all thy woorkes, and did deuise of thine actes, saying,
Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13 Thy way, O God, is in the Sanctuarie: who is so great a God as our God!
Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 Thou art ye God that doest wonders: thou hast declared thy power among the people.
O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15 Thou hast redeemed thy people with thine arme, euen the sonnes of Iaakob and Ioseph. (Selah)
Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 The waters sawe thee, O God: the waters sawe thee, and were afraide: yea, the depths trembled.
Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
17 The cloudes powred out water: the heauens gaue a sounde: yea, thine arrowes went abroade.
Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18 The voyce of thy thunder was rounde about: the lightnings lightened the worlde: the earth trembled and shooke.
De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
19 Thy way is in the Sea, and thy paths in the great waters, and thy footesteps are not knowen.
Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
20 Thou diddest leade thy people like sheepe by the hand of Moses and Aaron.
Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
