Psalms 74
1 A Psalme to give instruction, committed to Asaph. O God, why hast thou put vs away for euer? why is thy wrath kindled against the sheepe of thy pasture?
Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
2 Thinke vpon thy Congregation, which thou hast possessed of olde, and on the rod of thine inheritance, which thou hast redeemed, and on this mount Zion, wherein thou hast dwelt.
Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
3 Lift vp thy strokes, that thou mayest for euer destroy euery enemie that doeth euill to the Sanctuarie.
Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
4 Thine aduersaries roare in the middes of thy Congregation, and set vp their banners for signes.
Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
5 He that lifted the axes vpon the thicke trees, was renowmed, as one, that brought a thing to perfection:
Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
6 But nowe they breake downe the carued worke thereof with axes and hammers.
Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
7 They haue cast thy Sanctuarie into the fire, and rased it to the grounde, and haue defiled the dwelling place of thy Name.
De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
8 They saide in their hearts, Let vs destroy them altogether: they haue burnt all the Synagogues of God in the land.
De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
9 We see not our signes: there is not one Prophet more, nor any with vs that knoweth howe long.
Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
10 O God, howe long shall the aduersarie reproche thee? shall the enemie blaspheme thy Name for euer?
Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
11 Why withdrawest thou thine hand, euen thy right hand? drawe it out of thy bosome, and consume them.
Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
12 Euen God is my King of olde, working saluation in the middes of the earth.
Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
13 Thou didest deuide the sea by thy power: thou brakest the heads of the dragons in the waters.
Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
14 Thou brakest the head of Liuiathan in pieces, and gauest him to be meate for the people in wildernesse.
Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Thou brakest vp the fountaine and riuer: thou dryedst vp mightie riuers.
Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
16 The day is thine, and the night is thine: thou hast prepared the light and the sunne.
Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
17 Thou hast set all the borders of the earth: thou hast made summer and winter.
Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
18 Remember this, that the enemie hath reproched the Lord, and the foolish people hath blasphemed thy Name.
Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
19 Giue not the soule of thy turtle doue vnto the beast, and forget not the Congregation of thy poore for euer.
Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
20 Consider thy couenant: for the darke places of the earth are full of the habitations of the cruell.
Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
21 Oh let not the oppressed returne ashamed, but let the poore and needie prayse thy Name.
Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
22 Arise, O God: mainteine thine owne cause: remember thy dayly reproche by the foolish man.
Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
23 Forget not the voyce of thine enemies: for the tumult of them, that rise against thee, ascendeth continually.
Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
