Psalms 73
1 A Psalme committed to Asaph. Yet God is good to Israel: euen, to the pure in heart.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 As for me, my feete were almost gone: my steps had well neere slipt.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For I feared at the foolish, when I sawe the prosperitie of the wicked.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 For there are no bandes in their death, but they are lustie and strong.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 They are not in trouble as other men, neither are they plagued with other men.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Therefore pride is as a chayne vnto them, and crueltie couereth them as a garment.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Their eyes stande out for fatnesse: they haue more then heart can wish.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 They are licentious, and speake wickedly of their oppression: they talke presumptuously.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 They set their mouth against heauen, and their tongue walketh through the earth.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Therefore his people turne hither: for waters of a full cup are wrung out to them.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 And they say, Howe doeth God know it? or is there knowledge in the most High?
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Lo, these are the wicked, yet prosper they alway, and increase in riches.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Certainely I haue clensed mine heart in vaine, and washed mine hands in innocencie.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 For dayly haue I bene punished, and chastened euery morning.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 If I say, I will iudge thus, beholde the generation of thy children: I haue trespassed.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 Then thought I to know this, but it was too painefull for me,
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Vntill I went into the Sanctuarie of God: then vnderstoode I their ende.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Surely thou hast set them in slipperie places, and castest them downe into desolation.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 How suddenly are they destroyed, perished and horribly consumed,
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 As a dreame when one awaketh! O Lord, when thou raisest vs vp, thou shalt make their image despised.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Certainely mine heart was vexed, and I was pricked in my reines:
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 So foolish was I and ignorant: I was a beast before thee.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Yet I was alway with thee: thou hast holden me by my right hand.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Thou wilt guide me by thy counsell, and afterward receiue me to glory.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Whom haue I in heauen but thee? and I haue desired none in the earth with thee.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 My flesh fayleth and mine heart also: but God is the strength of mine heart, and my portion for euer.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For loe, they that withdrawe themselues from thee, shall perish: thou destroyest all them that goe a whoring from thee.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 As for me, it is good for me to draw neere to God: therefore I haue put my trust in the Lord God, that I may declare all thy workes.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
