Psalms 70

1 To him excelleth. A Psalme of David to put in remembrance. O God, haste thee to deliuer mee: make haste to helpe me, O Lord.

Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse”.

2 Let them be confounded and put to shame, that seeke my soule: let them bee turned backewarde and put to rebuke, that desire mine hurt.

Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!

3 Let them be turned backe for a rewarde of their shame, which said, Aha, aha.

Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.

4 But let all those that seeke thee, be ioyfull and glad in thee, and let all that loue thy saluation, say alwaies, God be praised.

Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!

5 Nowe I am poore and needie: O God, make haste to me: thou art mine helper, and my deliuerer: O Lord, make no tarying.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!