< Psalms 69 >
1 To him that excelleth upon Shoshannim. A Psalme of David. Save mee, O God: for the waters are entred euen to my soule.
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 I sticke fast in the deepe myre, where no staie is: I am come into deepe waters, and the streames runne ouer me.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 I am wearie of crying: my throte is drie: mine eyes faile, whiles I waite for my God.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 They that hate mee without a cause, are moe then the heares of mine heade: they that would destroy mee, and are mine enemies falsly, are mightie, so that I restored that which I tooke not.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 O God, thou knowest my foolishnesse, and my fautes are not hid from thee.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Let not them that trust in thee, O Lord God of hostes, be ashamed for me: let not those that seeke thee, be confounded through mee, O God of Israel.
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 For thy sake haue I suffred reproofe: shame hath couered my face.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 I am become a stranger vnto my brethren, euen an aliant vnto my mothers sonnes.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 For the zeale of thine house hath eaten mee, and the rebukes of them that rebuked thee, are fallen vpon me.
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 I wept and my soule fasted, but that was to my reproofe.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 I put on a sacke also: and I became a prouerbe vnto them.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 They that sate in the gate, spake of mee, and the drunkards sang of me.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 But Lord, I make my praier vnto thee in an acceptable time, euen in the multitude of thy mercie: O God, heare me in the trueth of thy saluation.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Deliuer mee out of the myre, that I sinke not: let me be deliuered from them that hate me, and out of the deepe waters.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Let not the water flood drowne mee, neither let the deepe swallowe me vp: and let not the pit shut her mouth vpon me.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Heare me, O Lord, for thy louing kindnes is good: turne vnto me according to ye multitude of thy tender mercies.
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 And hide not thy face from thy seruant, for I am in trouble: make haste and heare me.
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Draw neere vnto my soule and redeeme it: deliuer me because of mine enemies.
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 Thou hast knowen my reproofe and my shame, and my dishonour: all mine aduersaries are before thee.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Rebuke hath broken mine heart, and I am full of heauinesse, and I looked for some to haue pitie on me, but there was none: and for comforters, but I found none.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 For they gaue me gall in my meate, and in my thirst they gaue me vineger to drinke.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Let their table be a snare before them, and their prosperitie their ruine.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Let their eyes be blinded that they see not: and make their loynes alway to tremble.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Powre out thine anger vpon them, and let thy wrathfull displeasure take them.
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Let their habitation be voide, and let none dwell in their tents.
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 For they persecute him, whome thou hast smitten: and they adde vnto the sorrowe of them, whome thou hast wounded.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Laie iniquitie vpon their iniquitie, and let them not come into thy righteousnesse.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Let them be put out of the booke of life, neither let them be written with the righteous.
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 When I am poore and in heauinesse, thine helpe, O God, shall exalt me.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 I will praise the Name of God with a song, and magnifie him with thankesgiuing.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 This also shall please the Lord better then a yong bullocke, that hath hornes and hoofes.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 The humble shall see this, and they that seeke God, shalbe glad, and your heart shall liue.
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 For the Lord heareth the poore, and despiseth not his prisoners.
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Let heauen and earth praise him: the seas and all that moueth in them.
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 For God will saue Zion, and builde the cities of Iudah, that men may dwell there and haue it in possession.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 The seede also of his seruants shall inherit it: and they that loue his name, shall dwel therein.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.