Psalms 66
1 To him that excelleth. A song or Psalme. Rejoice in God, all ye inhabitants of the earth.
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Sing forth the glory of his name: make his praise glorious.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Say vnto God, Howe terrible art thou in thy workes! through the greatnesse of thy power shall thine enemies be in subiection vnto thee.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 All the worlde shall worship thee, and sing vnto thee, euen sing of thy Name. (Selah)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Come and beholde the workes of God: he is terrible in his doing towarde the sonnes of men.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 He hath turned the Sea into drie land: they passe through the riuer on foote: there did we reioyce in him.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 He ruleth the worlde with his power: his eyes beholde the nations: the rebellious shall not exalt them selues. (Selah)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Prayse our God, ye people, and make the voyce of his prayse to be heard.
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Which holdeth our soules in life, and suffereth not our feete to slippe.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 For thou, O God, hast proued vs, thou hast tryed vs as siluer is tryed.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Thou hast brought vs into the snare, and layed a strait chaine vpon our loynes.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Thou hast caused men to ryde ouer our heads: we went into fire and into water, but thou broughtest vs out into a welthie place.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 I will go into thine House with burnt offrings, and will pay thee my vowes,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 Which my lippes haue promised, and my mouth hath spoken in mine affliction.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 I will offer vnto thee the burnt offerings of fat rammes with incense: I will prepare bullocks and goates. (Selah)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Come and hearken, all ye that feare God, and I will tell you what he hath done to my soule.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 I called vnto him with my mouth, and he was exalted with my tongue.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 If I regard wickednesse in mine heart, the Lord will not heare me.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 But God hath heard me, and considered the voyce of my prayer.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Praysed be God, which hath not put backe my prayer, nor his mercie from me.
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
