< Psalms 63 >
1 A Psalme of David. When he was in the wildernesse of Judah. O God, thou art my God, earely will I seeke thee: my soule thirsteth for thee: my flesh longeth greatly after thee in a barren and drye land without water.
En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
2 Thus I beholde thee as in the Sanctuarie, when I beholde thy power and thy glorie.
Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
3 For thy louing kindnesse is better then life: therefore my lippes shall prayse thee.
(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
4 Thus will I magnifie thee all my life, and lift vp mine hands in thy name.
thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
5 My soule shalbe satisfied, as with marowe and fatnesse, and my mouth shall praise thee with ioyfull lippes,
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
6 When I remember thee on my bedde, and when I thinke vpon thee in the night watches.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
7 Because thou hast bene mine helper, therefore vnder the shadow of thy wings wil I reioyce.
naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;
8 My soule cleaueth vnto thee: for thy right hand vpholdeth me.
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
9 Therefore they that seeke my soule to destroy it, they shall goe into the lowest partes of the earth.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
10 They shall cast him downe with the edge of the sword, and they shall be a portion for foxes.
Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,
11 But the King shall reioyce in God, and all that sweare by him shall reioyce in him: for the mouth of them that speake lyes, shall be stopped.
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.