Psalms 62
1 To the excelletn musician Ieduthun. A Psalme of David. Yet my soule keepeth silence vnto God: of him commeth my saluation.
(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
2 Yet he is my strength and my saluation, and my defence: therefore I shall not much be mooued.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
3 How long wil ye imagine mischiefe against a man? ye shalbe all slaine: ye shalbe as a bowed wall, or as a wall shaken.
Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
4 Yet they consult to cast him downe from his dignitie: their delight is in lies, they blesse with their mouthes, but curse with their hearts. (Selah)
Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
5 Yet my soule keepe thou silence vnto God: for mine hope is in him.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
6 Yet is hee my strength, and my saluation, and my defence: therefore I shall not be mooued.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
7 In God is my saluation and my glory, the rocke of my strength: in God is my trust.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
8 Trust in him alway, ye people: powre out your hearts before him, for God is our hope. (Selah)
stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
9 Yet the children of men are vanitie, the chiefe men are lies: to lay them vpon a balance they are altogether lighter then vanitie.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
10 Trust not in oppression nor in robberie: be not vaine: if riches increase, set not your heart thereon.
Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
11 God spake once or twise, I haue heard it, that power belongeth vnto God,
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
12 And to thee, O Lord, mercie: for thou rewardest euery one according to his worke.
Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
