< Psalms 62 >

1 To the excelletn musician Ieduthun. A Psalme of David. Yet my soule keepeth silence vnto God: of him commeth my saluation.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
2 Yet he is my strength and my saluation, and my defence: therefore I shall not much be mooued.
Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
3 How long wil ye imagine mischiefe against a man? ye shalbe all slaine: ye shalbe as a bowed wall, or as a wall shaken.
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
4 Yet they consult to cast him downe from his dignitie: their delight is in lies, they blesse with their mouthes, but curse with their hearts. (Selah)
Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
5 Yet my soule keepe thou silence vnto God: for mine hope is in him.
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
6 Yet is hee my strength, and my saluation, and my defence: therefore I shall not be mooued.
Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
7 In God is my saluation and my glory, the rocke of my strength: in God is my trust.
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
8 Trust in him alway, ye people: powre out your hearts before him, for God is our hope. (Selah)
Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
9 Yet the children of men are vanitie, the chiefe men are lies: to lay them vpon a balance they are altogether lighter then vanitie.
Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Trust not in oppression nor in robberie: be not vaine: if riches increase, set not your heart thereon.
Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
11 God spake once or twise, I haue heard it, that power belongeth vnto God,
Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
12 And to thee, O Lord, mercie: for thou rewardest euery one according to his worke.
Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

< Psalms 62 >