< Psalms 59 >
1 To him that excelleth. Destroy not. A Psalme of David on Michtam. When Saul sent and they did watch the house to kill him. O my God, deliuer mee from mine enemies: defend me from them that rise vp against me.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke”; af David; „et gyldent Smykke”; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Deliuer me from the wicked doers, and saue me from the bloody men.
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 For loe, they haue layd waite for my soule: the mightie men are gathered against me, not for mine offence, nor for my sinne, O Lord.
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 They runne and prepare themselues without a fault on my part: arise therefore to assist me, and beholde.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 Euen thou, O Lord God of hostes, O God of Israel awake to visit all the heathen, and be not merciful vnto all that transgresse maliciously. (Selah)
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 They goe to and from in the euening: they barke like dogs, and goe about the citie.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 Behold, they brag in their talke, and swords are in their lips: for, Who, say they, doeth heare?
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 But thou, O Lord, shalt haue them in derision, and thou shalt laugh at all the heathen.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?”
9 He is strong: but I will waite vpon thee: for God is my defence.
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 My mercifull God will preuent me: God wil let me see my desire vpon mine enemies.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Slay them not, least my people forget it: but scatter them abroad by thy power, and put them downe, O Lord our shield,
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 For the sinne of their mouth, and the words of their lips: and let them be taken in their pride, euen for their periurie and lies, that they speake.
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 Consume them in thy wrath: consume them that they be no more: and let them knowe that God ruleth in Iaakob, euen vnto the ends of the world. (Selah)
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 And in the euening they shall go to and from, and barke like dogs, and go about the citie.
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 They shall runne here and there for meate: and surely they shall not be satisfied, though they tary all night.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 But I wil sing of thy power, and will prayse thy mercy in the morning: for thou hast bene my defence and refuge in the day of my trouble.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 Vnto thee, O my Strength, wil I sing: for God is my defence, and my mercifull God.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.