Psalms 56

1 To him that excelleth. A Psalme of David on Michtam, concerning the dumme doue in a farre countrey, when the Philistims tooke him in Gath. Be mercifull vnto me, O God, for man would swallow me vp: he fighteth continually and vexeth me.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne” af David; „et gyldent Smykke”, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Mine enemies would dayly swallowe mee vp: for many fight against me, O thou most High.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 When I was afrayd, I trusted in thee.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 I will reioyce in God, because of his word, I trust in God, and will not feare what flesh can doe vnto me.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 Mine owne wordes grieue me dayly: all their thoughtes are against me to doe me hurt.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 They gather together, and keepe them selues close: they marke my steps, because they waite for my soule.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 They thinke they shall escape by iniquitie: O God, cast these people downe in thine anger.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 Thou hast counted my wandrings: put my teares into thy bottel: are they not in thy register?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 When I cry, then mine enemies shall turne backe: this I know, for God is with me.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 I will reioyce in God because of his worde: in the Lord wil I reioyce because of his worde.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 In God doe I trust: I will not be afrayd what man can doe vnto me.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Thy vowes are vpon me, O God: I will render prayses vnto thee.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 For thou hast deliuered my soule from death, and also my feete from falling, that I may walke before God in the light of the liuing.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.