< Psalms 55 >
1 To him that excelleth on Neginoth. A Psalme of David to give instruction. Heare my prayer, O God, and hide not thy selfe from my supplication.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 Hearken vnto me, and answere me: I mourne in my prayer, and make a noyse,
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 For the voyce of the enemie, and for the vexation of ye wicked, because they haue brought iniquitie vpon me, and furiously hate me.
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 Mine heart trembleth within mee, and the terrours of death are fallen vpon me.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Feare and trembling are come vpon mee, and an horrible feare hath couered me.
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 And I said, Oh that I had wings like a doue: then would I flie away and rest.
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Beholde, I woulde take my flight farre off, and lodge in the wildernes. (Selah)
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 Hee would make haste for my deliuerance from the stormie winde and tempest.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Destroy, O Lord, and deuide their tongues: for I haue seene crueltie and strife in the citie.
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 Day and night they goe about it vpon the walles thereof: both iniquitie and mischiefe are in the middes of it.
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 Wickednes is in the middes thereof: deceit and guile depart not from her streetes.
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 Surely mine enemie did not defame mee: for I could haue borne it: neither did mine aduersarie exalt himselfe against mee: for I would haue hid me from him.
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 But it was thou, O man, euen my companion, my guide and my familiar:
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 Which delited in consulting together, and went into the House of God as companions.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15 Let death sense vpon them: let them goe downe quicke into the graue: for wickednes is in their dwellings, euen in the middes of them. (Sheol )
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol )
16 But I will call vnto God, and the Lord will saue me.
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 Euening and morning, and at noone will I pray, and make a noyse, and he wil heare my voice.
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 He hath deliuered my soule in peace from the battel, that was against me: for many were with me.
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 God shall heare and afflict them, euen hee that reigneth of olde, (Selah) because they haue no changes, therefore they feare not God.
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 Hee layed his hande vpon such, as be at peace with him, and he brake his couenant.
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 The wordes of his mouth were softer then butter, yet warre was in his heart: his words were more gentle then oyle, yet they were swordes.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Cast thy burden vpon the Lord, and hee shall nourish thee: he wil not suffer the righteous to fall for euer.
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 And thou, O God, shalt bring them downe into the pitte of corruption: the bloudie, and deceitfull men shall not liue halfe their dayes: but I will trust in thee.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!