< Psalms 51 >
1 To him that excelleth. A Psalme of David, when the Prophet Nathan came unto him, after he had gone in to Bath-sheba. Have mercie vpon me, O God, according to thy louing kindnes: according to the multitude of thy compassions put away mine iniquities.
Til Sangmesteren. En Salme af David,
2 Wash me throughly from mine iniquitie, and clense me from my sinne.
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 For I know mine iniquities, and my sinne is euer before me.
Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
4 Against thee, against thee onely haue I sinned, and done euill in thy sight, that thou mayest be iust when thou speakest, and pure when thou iudgest.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5 Beholde, I was borne in iniquitie, and in sinne hath my mother conceiued me.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
6 Beholde, thou louest trueth in the inwarde affections: therefore hast thou taught mee wisedome in the secret of mine heart.
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
7 Purge me with hyssope, and I shalbe cleane: wash me, and I shalbe whiter then snowe.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8 Make me to heare ioye and gladnes, that the bones, which thou hast broken, may reioyce.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
9 Hide thy face from my sinnes, and put away all mine iniquities.
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
10 Create in mee a cleane heart, O God, and renue a right spirit within me.
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
11 Cast mee not away from thy presence, and take not thine holy Spirit from me.
skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12 Restore to me the ioy of thy saluation, and stablish me with thy free Spirit.
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
13 Then shall I teache thy wayes vnto the wicked, and sinners shalbe conuerted vnto thee.
kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
14 Deliuer me from blood, O God, which art the God of my saluation, and my tongue shall sing ioyfully of thy righteousnes.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
15 Open thou my lippes, O Lord, and my mouth shall shewe foorth thy praise.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
16 For thou desirest no sacrifice, though I would giue it: thou delitest not in burnt offering.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
17 The sacrifices of God are a contrite spirit: a contrite and a broken heart, O God, thou wilt not despise.
Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
18 Bee fauourable vnto Zion for thy good pleasure: builde the walles of Ierusalem.
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
19 Then shalt thou accept ye sacrifices of righteousnes, euen the burnt offering and oblation: then shall they offer calues vpon thine altar.
Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.