< Psalms 49 >
1 To him that excelleth. A Psalme committed to the sonnes of Korah. Heare this, all ye people: giue eare, all ye that dwell in the world,
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 As well lowe as hie, both rich and poore.
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 My mouth shall speake of wisdome, and the meditation of mine heart is of knowledge.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 I will incline mine eare to a parable, and vtter my graue matter vpon the harpe.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Wherefore should I feare in the euil dayes, when iniquitie shall compasse me about, as at mine heeles?
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 They trust in their goods, and boast them selues in the multitude of their riches.
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 Yet a man can by no meanes redeeme his brother: he can not giue his raunsome to God,
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 (So precious is the redemption of their soules, and the continuance for euer)
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 That he may liue still for euer, and not see the graue.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 For he seeth that wise men die, and also that the ignorant and foolish perish, and leaue their riches for others.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Yet they thinke, their houses, and their habitations shall continue for euer, euen from generation to generation, and call their lands by their names.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 But man shall not continue in honour: he is like the beastes that die.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 This their way vttereth their foolishnes: yet their posteritie delite in their talke. (Selah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Like sheepe they lie in graue: death deuoureth them, and the righteous shall haue domination ouer them in the morning: for their beautie shall consume, when they shall goe from their house to graue. (Sheol )
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
15 But God shall deliuer my soule from the power of the graue: for he will receiue me. (Selah) (Sheol )
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
16 Be not thou afrayd when one is made rich, and when the glory of his house is increased.
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 For he shall take nothing away when he dieth, neither shall his pompe descende after him.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 For while he liued, he reioyced himselfe: and men will prayse thee, when thou makest much of thy selfe.
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 He shall enter into the generation of his fathers, and they shall not liue for euer.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Man is in honour, and vnderstandeth not: he is like to beasts that perish.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.