Psalms 44
1 To him that excelleth. A Psalme to give instruction, committed to the sonnes of Korah. We haue heard with our eares, O God: our fathers haue tolde vs the workes, that thou hast done in their dayes, in the olde time:
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
2 Howe thou hast driuen out the heathen with thine hand, and planted them: how thou hast destroyed the people, and caused them to grow.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
3 For they inherited not the lande by their owne sworde, neither did their owne arme saue them: but thy right hand, and thine arme and the light of thy countenance, because thou didest fauour them.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
4 Thou art my King, O God: send helpe vnto Iaakob.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
5 Through thee haue we thrust backe our aduersaries: by thy Name haue we troden downe them that rose vp against vs.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
6 For I do not trust in my bowe, neither can my sworde saue me.
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
7 But thou hast saued vs from our aduersaries, and hast put them to confusion that hate vs.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
8 Therefore will wee praise God continually, and will confesse thy Name for euer. (Selah)
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
9 But now thou art farre off, and puttest vs to confusion, and goest not forth with our armies.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
10 Thou makest vs to turne backe from the aduersary, and they, which hate vs, spoile for theselues.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
11 Thou giuest vs as sheepe to bee eaten, and doest scatter vs among the nations.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
12 Thou sellest thy people without gaine, and doest not increase their price.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
13 Thou makest vs a reproche to our neighbours, a iest and a laughing stocke to them that are round about vs.
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
14 Thou makest vs a prouerbe among the nations, and a nodding of the head among the people.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
15 My confusion is dayly before me, and the shame of my face hath couered me,
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
16 For the voyce of the slaunderer and rebuker, for the enemie and auenger.
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 All this is come vpon vs, yet doe wee not forget thee, neither deale wee falsly concerning thy couenant.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
18 Our heart is not turned backe: neither our steps gone out of thy paths,
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
19 Albeit thou hast smitten vs downe into the place of dragons, and couered vs with the shadow of death.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
20 If wee haue forgotten the Name of our God, and holden vp our hands to a strange god,
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
21 Shall not God searche this out? for hee knoweth the secrets of the heart.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
22 Surely for thy sake are we slaine continually, and are counted as sheepe for the slaughter.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
23 Vp, why sleepest thou, O Lord? awake, be not farre off for euer.
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
24 Wherefore hidest thou thy face? and forgettest our miserie and our affliction?
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
25 For our soule is beaten downe vnto the dust: our belly cleaueth vnto the ground.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
26 Rise vp for our succour, and redeeme vs for thy mercies sake.
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
