Psalms 4
1 To him that excelleth on Neginoth. A Psalme of Dauid. Heare me when I call, O God of my righteousnes: thou hast set me at libertie, when I was in distresse: haue mercie vpon me and hearken vnto my prayer.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
2 O ye sonnes of men, howe long will yee turne my glory into shame, louing vanitie, and seeking lyes? (Selah)
Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!
3 For be ye sure that the Lord hath chosen to himselfe a godly man: the Lord will heare when I call vnto him.
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
4 Tremble, and sinne not: examine your owne heart vpon your bed, and be still. (Selah)
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.
5 Offer the sacrifices of righteousnes, and trust in the Lord.
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! (Sela)
6 Many say, Who will shewe vs any good? but Lord, lift vp the light of thy countenance vpon vs.
Bring rette Ofre og stol paa HERREN!
7 Thou hast giuen mee more ioye of heart, then they haue had, when their wheate and their wine did abound.
Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!
8 I will lay mee downe, and also sleepe in peace: for thou, Lord, onely makest me dwell in safetie.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
