Psalms 38
1 A Psalme of Dauid for remembrance. O Lord, rebuke mee not in thine anger, neither chastise me in thy wrath.
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 For thine arrowes haue light vpon me, and thine hand lyeth vpon me.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 There is nothing sound in my flesh, because of thine anger: neither is there rest in my bones because of my sinne.
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 For mine iniquities are gone ouer mine head, and as a weightie burden they are too heauie for me.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 My woundes are putrified, and corrupt because of my foolishnes.
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 I am bowed, and crooked very sore: I goe mourning all the day.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 For my reines are full of burning, and there is nothing sound in my flesh.
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 I am weakened and sore broken: I roare for the very griefe of mine heart.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Lord, I powre my whole desire before thee, and my sighing is not hid from thee.
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 Mine heart panteth: my strength faileth me, and the light of mine eyes, euen they are not mine owne.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 My louers and my friends stand aside from my plague, and my kinsmen stand a farre off.
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 They also, that seeke after my life, laye snares, and they that go about to do me euil, talke wicked things and imagine deceite continually.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 But I as a deafe man heard not, and am as a dumme man, which openeth not his mouth.
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 Thus am I as a man, that heareth not, and in whose mouth are no reproofes.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 For on thee, O Lord, do I waite: thou wilt heare me, my Lord, my God.
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 For I said, Heare me, least they reioyce ouer me: for when my foote slippeth, they extol themselues against me.
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 Surely I am ready to halte, and my sorow is euer before me.
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 When I declare my paine, and am sory for my sinne,
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 Then mine enemies are aliue and are mightie, and they that hate me wrongfully are many.
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 They also, that rewarde euill for good, are mine aduersaries, because I follow goodnesse.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 Forsake me not, O Lord: be not thou farre from me, my God.
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Haste thee to helpe mee, O my Lord, my saluation.
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
