Psalms 35
1 A Psalme of Dauid. Pleade thou my cause, O Lord, with them that striue with me: fight thou against them, that fight against me.
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Lay hand vpon the shielde and buckler, and stand vp for mine helpe.
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Bring out also the speare and stop the way against them, that persecute me: say vnto my soule, I am thy saluation.
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 Let them be confounded and put to shame, that seeke after my soule: let them be turned backe, and brought to confusion, that imagine mine hurt.
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 Let them be as chaffe before the winde, and let the Angel of the Lord scatter them.
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 Let their way be darke and slipperie: and let the Angel of the Lord persecute them.
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 For without cause they haue hid the pit and their net for me: without cause haue they digged a pit for my soule.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 Let destruction come vpon him at vnwares, and let his net, that he hath laid priuilie, take him: let him fall into the same destruction.
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 Then my soule shalbe ioyfull in the Lord: it shall reioyce in his saluation.
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 All my bones shall say, Lord, who is like vnto thee, which deliuerest the poore from him, that is too strong for him! yea, the poore and him that is in miserie, from him that spoyleth him!
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Cruell witnesses did rise vp: they asked of me things that I knewe not.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 They rewarded me euill for good, to haue spoyled my soule.
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 Yet I, when they were sicke, I was clothed with a sacke: I humbled my soule with fasting: and my praier was turned vpon my bosome.
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 I behaued my selfe as to my friend, or as to my brother: I humbled my selfe, mourning as one that bewaileth his mother.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 But in mine aduersitie they reioyced, and gathered them selues together: the abiects assembled themselues against me, and knewe not: they tare me and ceased not,
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 With the false skoffers at bankets, gnashing their teeth against me.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 Lord, how long wilt thou beholde this? deliuer my soule from their tumult, euen my desolate soule from the lions.
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 So will I giue thee thankes in a great Congregation: I will praise thee among much people.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Let not them that are mine enemies, vniustly reioyce ouer mee, neyther let them winke with the eye, that hate mee without a cause.
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 For they speake not as friendes: but they imagine deceitfull woordes against the quiet of the lande.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 And they gaped on mee with their mouthes, saying, Aha, aha, our eye hath seene.
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Thou hast seene it, O Lord: keepe not silence: be not farre from me, O Lord.
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Arise and wake to my iudgement, euen to my cause, my God, and my Lord.
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Iudge me, O Lord my God, according to thy righteousnesse, and let them not reioyce ouer mee.
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 Let them not say in their hearts, O our soule reioyce: neither let them say, We haue deuoured him.
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 Let them bee confounded, and put to shame together, that reioyce at mine hurt: let them bee clothed with confusion and shame, that lift vp themselues against me.
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 But let them be ioyful and glad, that loue my righteousnesse: yea, let them say alway, Let the Lord be magnified, which loueth the prosperitie of his seruant.
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 And my tongue shall vtter thy righteousnesse, and thy praise euery day.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
