Psalms 31
1 To him that excelleth. A Psalme of David. In thee, O Lord, haue I put my trust: let mee neuer be confounded: deliuer me in thy righteousnesse.
Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
2 Bowe downe thine eare to me: make haste to deliuer mee: be vnto me a stronge rocke, and an house of defence to saue me.
du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
3 For thou art my rocke and my fortresse: therefore for thy Names sake direct mee and guide me.
thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
4 Drawe mee out of the nette, that they haue layde priuilie for mee: for thou art my strength.
fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
5 Into thine hand I commend my spirit: for thou hast redeemed me, O Lord God of trueth.
i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,
6 I haue hated them that giue them selues to deceitfull vanities: for I trust in the Lord.
du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,
7 I wil be glad and reioyce in thy mercie: for thou hast seene my trouble: thou hast knowen my soule in aduersities,
jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.
8 And thou hast not shut me vp in the hand of the enemie, but hast set my feete at large.
Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.
9 Haue mercie vpon mee, O Lord: for I am in trouble: mine eye, my soule and my bellie are consumed with griefe.
Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
10 For my life is wasted with heauinesse, and my yeeres with mourning: my strength faileth for my paine, and my bones are consumed.
Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
11 I was a reproch among all mine enemies, but specially among my neighbours: and a feare to mine acquaintance, who seeing me in the streete, fled from me.
For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.
12 I am forgotten, as a dead man out of minde: I am like a broken vessell.
Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
13 For I haue heard the rayling of great men: feare was on euery side, while they conspired together against mee, and consulted to take my life.
Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.
14 But I trusted in thee, O Lord: I said, Thou art my God.
Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,
15 My times are in thine hande: deliuer mee from the hande of mine enemies, and from them that persecute me.
mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,
16 Make thy face to shine vpon thy seruant, and saue me through thy mercie.
lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
17 Let me not be confounded, O Lord: for I haue called vpon thee: let the wicked bee put to confusion, and to silence in the graue. (Sheol h7585)
HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)
18 Let the lying lips be made dumme, which cruelly, proudly and spitefully speake against the righteous.
Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
19 Howe great is thy goodnesse, which thou hast layde vp for them, that feare thee! and done to them, that trust in thee, euen before the sonnes of men!
Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.
20 Thou doest hide them priuily in thy presence from the pride of men: thou keepest them secretly in thy Tabernacle from the strife of tongues.
Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
21 Blessed be the Lord: for hee hath shewed his marueilous kindenesse toward me in a strong citie.
Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
22 Though I said in mine haste, I am cast out of thy sight, yet thou heardest the voyce of my prayer, when I cryed vnto thee.
Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.
23 Loue ye the Lord all his Saintes: for the Lord preserueth the faithfull, and rewardeth abundantly the proud doer.
Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
24 All ye that trust in the Lord, be strong, and he shall establish your heart.
Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!
