Psalms 3
1 A Psalme of Dauid, when he fled from his sonne Absalom. Lord, howe are mine aduersaries increased? howe many rise against me?
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Many say to my soule, There is no helpe for him in God. (Selah)
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 But thou Lord art a buckler for me: my glory, and the lifter vp of mine head.
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 I did call vnto the Lord with my voyce, and he heard me out of his holy mountaine. (Selah)
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 I layed me downe and slept, and rose vp againe: for the Lord susteined me.
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 I will not be afrayde for ten thousand of the people, that should beset me round about.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 O Lord, arise: helpe me, my God: for thou hast smitten all mine enemies vpon the cheeke bone: thou hast broken the teeth of the wicked.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Saluation belongeth vnto the Lord, and thy blessing is vpon thy people. (Selah)
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
