Psalms 27

1 A Psalme of David. The Lord is my light and my saluation, whom shall I feare? the Lord is the strength of my life, of whome shall I be afraide?

Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

2 When the wicked, euen mine enemies and my foes came vpon mee to eate vp my flesh; they stumbled and fell.

Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

3 Though an hoste pitched against me, mine heart should not be afraide: though warre be raised against me, I will trust in this.

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

4 One thing haue I desired of the Lord, that I will require, euen that I may dwell in the house of the Lord all the dayes of my life, to beholde the beautie of the Lord, and to visite his Temple.

Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.

5 For in the time of trouble hee shall hide mee in his Tabernacle: in the secrete place of his pauillion shall he hide me, and set me vp vpon a rocke.

Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.

6 And nowe shall hee lift vp mine head aboue mine enemies rounde about mee: therefore wil I offer in his Tabernacle sacrifices of ioy: I wil sing and praise the Lord.

Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

7 Hearken vnto my voyce, O Lord, when I crie: haue mercie also vpon mee and heare mee.

HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!

8 When thou saidest, Seeke ye my face, mine heart answered vnto thee, O Lord, I will seeke thy face.

Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;

9 Hide not therefore thy face from mee, nor cast thy seruat away in displeasure: thou hast bene my succour: leaue me not, neither forsake mee, O God of my saluation.

skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

10 Though my father and my mother shoulde forsake me, yet the Lord will gather me vp.

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

11 Teache mee thy way, O Lord, and leade me in a right path, because of mine enemies.

Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

12 Giue me not vnto the lust of mine aduersaries: for there are false witnesses risen vp against me, and such as speake cruelly.

giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.

13 I should haue fainted, except I had beleeued to see the goodnes of the Lord in the land of the liuing.

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —

14 Hope in the Lord: be strong, and he shall comfort thine heart, and trust in the Lord.

Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!