Psalms 22
1 To him that excelleth upon Aiieleth Hasshahar. A Psalme of Dauid. My God, my God, why hast thou forsaken me, and art so farre from mine health, and from the wordes of my roaring?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 O my God, I crie by day, but thou hearest not, and by night, but haue no audience.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 But thou art holy, and doest inhabite the prayses of Israel.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didest deliuer them.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 They called vpon thee, and were deliuered: they trusted in thee, and were not confounded.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 But I am a worme, and not a man: a shame of men, and the contempt of the people.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 All they that see me, haue me in derision: they make a mowe and nod the head, saying,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 He trusted in the Lord, let him deliuer him: let him saue him, seeing he loueth him.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 But thou didest draw me out of ye wombe: thou gauest me hope, euen at my mothers breasts.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 I was cast vpon thee, euen from ye wombe: thou art my God from my mothers belly.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Be not farre from me, because trouble is neere: for there is none to helpe me.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Many yong bulles haue compassed me: mightie bulles of Bashan haue closed me about.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 They gape vpon me with their mouthes, as a ramping and roaring lyon.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 I am like water powred out, and all my bones are out of ioynt: mine heart is like waxe: it is molten in the middes of my bowels.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 My strength is dryed vp like a potsheard, and my tongue cleaueth to my iawes, and thou hast brought me into the dust of death.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 For dogges haue compassed me, and the assemblie of the wicked haue inclosed me: they perced mine hands and my feete.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 I may tell all my bones: yet they beholde, and looke vpon me.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 They part my garments among them, and cast lottes vpon my vesture.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 But be thou not farre off, O Lord, my strength: hasten to helpe me.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Deliuer my soule from the sword: my desolate soule from the power of the dogge.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Saue me from the lyons mouth, and answere me in sauing me from the hornes of the vnicornes.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 I wil declare thy Name vnto my brethren: in the middes of the Congregation will I praise thee, saying,
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Prayse the Lord, ye that feare him: magnifie ye him, all the seede of Iaakob, and feare ye him, all the seede of Israel.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 For he hath not despised nor abhorred ye affliction of the poore: neither hath he hid his face from him, but when he called vnto him, he heard.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 My prayse shalbe of thee in the great Congregation: my vowes will I perfourme before them that feare him.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 The poore shall eate and be satisfied: they that seeke after the Lord, shall prayse him: your heart shall liue for euer.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 All the endes of the worlde shall remember themselues, and turne to the Lord: and all the kinreds of the nations shall worship before thee.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 For the kingdome is the Lords, and he ruleth among the nations.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 All they that be fat in the earth, shall eate and worship: all they that go downe into the dust, shall bowe before him, euen he that cannot quicken his owne soule.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 Their seede shall serue him: it shalbe counted vnto the Lord for a generation.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 They shall come, and shall declare his righteousnesse vnto a people that shall be borne, because he hath done it.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
