Psalms 21
1 To him that excelleth. A Psalme of Dauid. The King shall reioyce in thy strength, O Lord: yea how greatly shall he reioyce in thy saluation!
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Thou hast giuen him his hearts desire, and hast not denyed him the request of his lips. (Selah)
Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!
3 For thou diddest preuent him with liberall blessings, and didest set a crowne of pure gold vpon his head.
Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. (Sela)
4 He asked life of thee, and thou gauest him a long life for euer and euer.
Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved.
5 His glory is great in thy saluation: dignitie and honour hast thou laid vpon him.
Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid.
6 For thou hast set him as blessings for euer: thou hast made him glad with the ioy of thy countenance.
Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
7 Because the King trusteth in the Lord, and in the mercie of the most High, he shall not slide.
Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
8 Thine hand shall finde out all thine enemies, and thy right hand shall finde out them that hate thee.
Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.
9 Thou shalt make them like a fierie ouen in time of thine anger: the Lord shall destroy them in his wrath, and the fire shall deuoure them.
Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.
10 Their fruite shalt thou destroy from the earth, and their seede from the children of men.
Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem.
11 For they intended euill against thee, and imagined mischiefe, but they shall not preuaile.
Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn.
12 Therefore shalt thou put them aparte, and the strings of thy bowe shalt thou make readie against their faces.
Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.
13 Be thou exalted, O Lord, in thy strength: so will we sing and prayse thy power.
Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt. Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.
