Psalms 147
1 Praise ye the Lord, for it is good to sing vnto our God: for it is a pleasant thing, and praise is comely.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 The Lord doth builde vp Ierusalem, and gather together the dispersed of Israel.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 He healeth those that are broken in heart, and bindeth vp their sores.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 He counteth the nomber of the starres, and calleth them all by their names.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Great is our Lord, and great is his power: his wisdome is infinite.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 The Lord relieueth the meeke, and abaseth the wicked to the ground.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Sing vnto the Lord with prayse: sing vpon the harpe vnto our God,
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Which couereth the heauen with cloudes, and prepareth raine for the earth, and maketh the grasse to growe vpon the mountaines:
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Which giueth to beasts their foode, and to the yong rauens that crie.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 He hath not pleasure in the strength of an horse, neither delighteth he in the legs of man.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 But the Lord deliteth in them that feare him, and attende vpon his mercie.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Prayse the Lord, O Ierusalem: prayse thy God, O Zion.
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 For he hath made the barres of thy gates strong, and hath blessed thy children within thee.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 He setteth peace in thy borders, and satisfieth thee with the floure of wheate.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 He sendeth foorth his commandement vpon earth, and his worde runneth very swiftly.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 He giueth snowe like wooll, and scattereth the hoare frost like ashes.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 He casteth foorth his yce like morsels: who can abide the colde thereof?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 He sendeth his worde and melteth them: he causeth his winde to blowe, and the waters flowe.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 He sheweth his word vnto Iaakob, his statutes and his iudgements vnto Israel.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 He hath not dealt so with euery nation, neither haue they knowen his iudgements. Prayse ye the Lord.
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
