Psalms 141
1 A Psalme of David. O Lord, I call vpon thee: haste thee vnto me: heare my voyce, when I cry vnto thee.
(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
2 Let my prayer be directed in thy sight as incense, and the lifting vp of mine hands as an euening sacrifice.
som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3 Set a watch, O Lord, before my mouth, and keepe the doore of my lips.
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4 Incline not mine heart to euill, that I should commit wicked workes with men that worke iniquitie: and let me not eate of their delicates.
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5 Let the righteous smite me: for that is a benefite: and let him reprooue me, and it shalbe a precious oyle, that shall not breake mine head: for within a while I shall euen pray in their miseries.
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 When their iudges shall be cast downe in stonie places, they shall heare my wordes, for they are sweete.
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7 Our bones lye scattered at the graues mouth, as he that heweth wood or diggeth in the earth. (Sheol h7585)
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)
8 But mine eyes looke vnto thee, O Lord God: in thee is my trust: leaue not my soule destitute.
Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9 Keepe me from the snare, which they haue layde for me, and from the grennes of the workers of iniquitie.
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
10 Let the wicked fall into his nettes together, whiles I escape.
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
