Psalms 132
1 A song of degrees. Lord, remember Dauid with all his affliction.
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 Who sware vnto the Lord, and vowed vnto the mightie God of Iaakob, saying,
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 I will not enter into the tabernacle of mine house, nor come vpon my pallet or bed,
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 Nor suffer mine eyes to sleepe, nor mine eye lids to slumber,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 Vntill I finde out a place for the Lord, an habitation for the mightie God of Iaakob.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Lo, we heard of it in Ephrathah, and found it in the fieldes of the forest.
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 We will enter into his Tabernacles, and worship before his footestoole.
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Arise, O Lord, to come into thy rest, thou, and the Arke of thy strength.
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Let thy Priests be clothed with righteousnesse, and let thy Saints reioyce.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 For thy seruant Dauids sake refuse not the face of thine Anointed.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 The Lord hath sworne in trueth vnto Dauid, and he wil not shrinke from it, saying, Of the fruite of thy body will I set vpon thy throne.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 If thy sonnes keepe my couenant, and my testimonies, that I shall teach them, their sonnes also shall sit vpon thy throne for euer.
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 For the Lord hath chosen Zion, and loued to dwell in it, saying,
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 This is my rest for euer: here will I dwell, for I haue a delite therein.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 I will surely blesse her vitailes, and will satisfie her poore with bread,
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 And will clothe her Priests with saluation, and her Saints shall shoute for ioye.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 There will I make the horne of Dauid to bud: for I haue ordeined a light for mine Anoynted.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 His enemies will I clothe with shame, but on him his crowne shall florish.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
