Psalms 130

1 A song of degrees. Out of the deepe places haue I called vnto thee, O Lord.

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Lord, heare my voyce: let thine eares attend to the voyce of my prayers.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 If thou, O Lord, straightly markest iniquities, O Lord, who shall stand?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 But mercie is with thee, that thou mayest be feared.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 I haue waited on the Lord: my soule hath waited, and I haue trusted in his worde.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 My soule waiteth on the Lord more then the morning watch watcheth for the morning.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Let Israel waite on the Lord: for with the Lord is mercie, and with him is great redemption.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 And he shall redeeme Israel from all his iniquities.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.