Psalms 13

1 To him that excelleth. A Psalme of Dauid. Howe long wilt thou forget me, O Lord, for euer? howe long wilt thou hide thy face from me?

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2 How long shall I take counsell within my selfe, hauing wearinesse dayly in mine heart? how long shall mine enemie be exalted aboue me?

Herre, hvor længe? vil du evindelig glemme mig? hvor længe vil du skjule dit Ansigt for mig?

3 Beholde, and heare mee, O Lord my God: lighten mine eyes, that I sleepe not in death:

Hvor længe skal jeg være raadvild i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen, hvor længe skal min Fjende ophøje sig over mig?

4 Lest mine enemie say, I haue preuailed against him: and they that afflict me, reioyce when I slide.

Se til, bønhør mig, Herre min Gud! opklar mine Øjne, at jeg ikke skal hensove i Døden,

5 But I trust in thy mercie: mine heart shall reioyce in thy saluation:

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.

6 I will sing to the Lord, because he hath delt louingly with me.

Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.